Så er det slut…

De sidste undersøgelser er klaret, dagens tal var fine 2,5 og jeg er endelig helt udskrevet. Det gør nu ikke den helt store forskel for mig – jeg har jo kunnet være hjemme det meste af tiden.

Sygeplejersken sagde farvel med denne hilsen

Det er et af de få steder man kan tillade sig at sige: Jeg håber ikke, vi ses igen!

De havde lidt travlt på afdelingen i dag, så jeg opgav at vente på en læge. Jeg ville egentlig gerne ha’ spurgt om, hvorfor det er mit hjerte, de har så travlt med at holde øje med. Blodpropperne sad jo i lungen og i benet..! Jeg ved da godt, at mit hjerte var belastet og kæmpede hårdt for at få ilt nok – det kunne selv jeg se på den første scanning – men jeg mener da, at have forstået at scannningen de sidste gange har vist et fint fungerende hjerte. Ydermere kunne de fortælle i dag, at jeg vil blive kaldt ind til yderligere et par hjertescanninger det næste ½ år!!! Nå, det må min egen læge vide… nu skal hun overtage blodprøvetagningen og så får jeg nok lejlighed til at spørge.

Udskrivningen blev fejret med et besøg på vejen hjem hos Le Fleur i Vestbjerg – jeg synes bestemt, jeg fortjente en ordentlig buket smukke pæoner oven på den her omgang 😉

0

2 Comments

  • Mette

    Tak for forklaringen Tina – selvom det lyder en anelse skræmmende – men mon ikke jeg er ude på den anden side af den risiko, når de nu har “løsladt” mig. Jeg har bestilt tid til en samtale med min læge for jeg har en del ubesvarede spørgsmål, som jeg skal have sat på plads.

  • Tina

    Hej Mette…

    Jeg synes lige jeg vil give dig lidt af forklaringen på hvorfor de holder øje med dit hjerte, pga. din blodprob i lungen. (eller det kan i hvert fald være en af grundende).
    Jeg har prøvet at gøre det så simpelt så muligt og resten af forklaringen kan du sikekrt få hos din læge.

    Hvis en blodprop fra en vene (blodåre) i kroppen river sig løs, kan den føres til hjertet og herfra føres videre ud i lungeblodkarrene.

    Når blodet blokeres i at komme til lungen, kan det ikke iltes. Vævet, som den tilstoppede arterie forsyner, vil dø af iltmangel, og der vil opstå et såkaldt lungeinfarkt. Blodtrykket i lungen vil desuden stige. Forhøjet lungeblodtryk belaster højre hjertehalvdel, og der kan opstå hjertesvigt og i værste fald kardiogent shock, som ofte resulterer i hurtig død.

    Nu skal du altså ikek blive bange pga. af ovenstående, men det kan være en af grundene til at de holder godt øje med dit hjerte nu. Og det er jo ikke så skidt endda, for så opdager de det jo hurtigt, hvis der skulle være noget galt.

    Hilsen Tina

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *