Siden sidst

  • Mit gamle kamera er solgt og sendt til Esbjerg
  • Hals har kastet sig over affaldssortering og alle har fået nye containere
  • Nevøen debuterede på Aab’s superligahold
  • ILVA fejrede fødselsdag og jeg købte sofabord (og valgte selvfølgelig en af undtagelserne, der ikke var sat ned)
  • iGo er gjort sneklar med vinterdæk
  • Silkeborg er strikket færdig
  • Min gamle vaskemaskine er doneret til det lokale flygtningemodtagecenter
  • De gamle har holdt Krondiamantbryllup OG fået royal hilsen
  • Garnet er trimmet. Igen
  • Lillebror er vaccineret, også mod kennelhoste, så han er klar til evt. hotelophold
  • Min ankel bærer præg af et spark til en pind. Et hårdt forfejlet spark

965a3449

Og sidst, men ikke mindst, så er den første sne faldet i dag til stor fornøjelse for både undertegnede og pelsdyret.

Det sidste lange stykke tid har været både vådt og gråt, så sneen er en kærkommen afveksling.

Desværre havde mørket næsten sænket sig da jeg nåede hjem fra job, så det blev kun knap en time i skoven, men den blev så til gengæld nydt til fuldt ud.

Klar luft, røde kinder og rene hundepoter.

Det gider jeg godt.

0

4 Comments

  • Karin

    Skønt der sker lidt hos dig i Hals og hvor du ellers bevæger dig hen.
    Skønt Lillebror har fået noget sne at boltre sig i, vidunderligt billede.

  • Mette L

    Jeg synes, han ser mere hængemulet ud, end han plejer (kommer den til at hænge mere og mere, ligesom ældre mænds ører bliver større og mere ‘hænge’-øre-agtige). Eller så er det bare fordi, vi er vandt til at se ham i fuld firspring med luft til gummerne (haha 🙂 )

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *