-
Jeg har lyttet til
Hvem har skrevet romanen Sumobrødre?
Det var et spørgsmål til kr. 50.000 i Hvem vil være millionær i en af de utallige genudsendelser, der er af programmet. Hans Pilgaard så meget ung ud, så jeg antager i hvert fald, at det var en genudsendelse.
Jeg vidste godt, at det var Morten Ramsland og husker også hypen omkring bogen. Den udkom i en periode, hvor jeg ikke læste så meget, så den har ikke ligget på mit natbord.
Spørgsmålet gjorde mig alligevel nysgerrig og med et Mofibo abonnement er det så nemt..
Jeg fandt Morten Ramsland og hentede hans gennembrudsroman Hundehoved. En roman han fik De gyldne Laurbær for i 2006
Det er en helt skøn, sjov og alvorlig slægtsroman om folk, der drikker, slår, sparker i nosser, svigter, tager helt forkerte beslutninger, lyver, fødes evnesvage, elsker for lidt og for meget, mobbes, hånes, lokkes, drilles og elskes.
-
HJORTH og ROSENFELDT
Mit første møde med Sebastian Bergman skete i Hjorth og Rosenfeldt debutroman Manden der ikke var morder, som er en af de bedre krimier, jeg har læst.Sebastian er en politipsykolog på orlov, efter en personlig tragedie som har han har svært ved at komme over, men efter et mord på en 16 årig dreng arbejder han igen for Rejseholdet.
Man keder sig ikke et sekund ikke i løbet af fortællingen og det er en rigtig flot debutroman af de to forfattere. Bogen slutter et brag og en afsløring, der fluks fik mig till at kaste mig over nr. to i serien.
Den svære to’er, Disciplen, er lige færdiglæst og er om endnu bedre. Sebastian og Rejseholdet er igen omdrejningspunktet for en mordefterforskning.
Den tredie, som hedder Fjeldgraven er netop hentet og ligger klar på mobilen.
Indtil videre er der 6 bøger i serien.
- Manden der ikke var morder
- Disciplen
- Fjeldgraven
- Den stumme pige
- De uegnede
- En højere retfærdighed
Alle 6 bøger i serien er oplæst af Bent Otto Hansen, som efter min mening er en af de absolut bedste oplæsere.
Jeg glæder mig til endnu mange timers underholdning.
-
Et lille liv af Hanya Yanagihara
Bogen er på knap 800 sider, hvilket er mere end 33 timers oplæsning på Mofibo.
Det har ikke været ét sekund for længe.
Den har været med mig i bilen, på gåturen med Bob, under rengøringen og græsslåningen.
Det er en stor og voldsom bog. Barsk, ubønhørlig og uden nåde. Den griber, gyser og bevæger i et sprog, som er letflydende og nærmest poetisk selv i de mest grusomme passager.
Det er en bog, som er meget svær at lægge fra sig. Og meget svær at lægge bag sig.
Det er årets helt store læseoplevelser og jeg vil for altid have lidt af Jude St. Francis hos mig.
Det er barsk læsning. Så er du advaret.
Forlagets beskrivelse:
Da fire studiekammerater flytter til New York for at finde vej ind i voksenlivet uden en klink på lommen, drives de frem af deres venskab og ambitioner. Willem drømmer om scenen, den hårdhudede, skarpe JB om et liv med billedkunst, Malcolm frustreres i sine forsøg på at skabe en karriere i et stort arkitektfirma, og den talentfulde, fjerne Jude, som lige har fået sin advokatbestalling, er gruppens centrum. Årene går, og deres forhold farves af både succes og stolthed, men også af den grelleste
Langsomt samler fortællingen sig om Jude, der på en gang er en af New Yorks mest succesrige advokater og et nedbrudt menneske. Han hjemsøges af den barndom, han har brugt hele sit liv på at flygte fra, og hvis traumer, han frygter, vil definere ham for altid.
Med formfuldendt, nærmest overdådig prosa har Hanya Yanagihara skabt et mesterligt portræt af hjertesorg og et mørkt indblik i overgrebets væsen.
-
Blodmåne
Bogens omslag lovede en humoristisk tilgang til emnet, men var en dræbende kedsommelig undersøgelse af hvorfor mænd sender dick pics… jeg holdt ud i 3 ud af 4 timers oplæsning. Nå okay, jeg fik da et par interessante oplysninger med, men ellers… nej. Mænd er seksuelt primitive væsner og jeg tiltror ikke deres billeder så mange dybe bagvedliggende tanker. Sorry!
I stedet kastede jeg mig ud i sommerunderholdende krimier. Katrine Engbergs første bog “Krokodillevogteren” blev hurtigt læst og nu er jeg to trediedele inde i den næste, “Blodmåne”, som er oplæst af forfatteren selv. Det giver en helt særlig stemning for hun kan lægge de tiltænkte betoninger på ordene og dialogerne og så har hun i øvrigt en rigtig behagelig stemme.
Det er isvinter i København. Politiassistent Jeppe Kørner er netop vendt hjem fra en lang rejse med fornyet livsmod i bagagen. Men feriestemningen fordamper hurtigt, da en mand bliver fundet død i en snedrive i Ørstedsparken. Politiet tror, at det drejer sig om en hjemløs, der er frosset ihjel, men det viser sig at være et bestialsk mord på en helt anden og langt mere kendt person.Tingene er ikke altid, som de ser ud. Det ved Esther de Laurenti, pensionist og snushane, bedre end nogen anden. Hun går politiassistent Jeppe Kørner og Anette Werner i bedene og begynder sin egen efterforskning. I en sag, der involverer Jeppes bedste ven, bristede drømme, radioprogrammer og et yderst raffineret mordvåben.
Jeg glæder mig allerede til nr. tre, “Glasvinge” og til evt. nye velskrevne bøger om Kørner og Werner.
