Sådan en søndag, efter at have festet to aftener i træk, kan jeg godt konstatere, at jeg ikke er 25 år mere.

Eller min krop kan.

Jeg har ondt i hele kadavret.

Meget ondt.

Jeg overkom en tur til fjorden, en omgang støvsugning og en gulvvask inden jeg lod mig favne af sofaen og en masse bryllupsbilleddimseri.

Her er lidt stemningsbilleder fra i går…

Uret tikker,
hjertet banker
hele verden fra forstanden
gør dog noget,
løb for livet
brug dog tiden,
elsk hinanden

Det var et helt og aldeles dejligt bryllup… med telt i haven, skøn mad, lækker bryllupskage, blankpolerede sabler, godt selskab, muntre taler og et smukt brudepar, der for 2. gang sagde ja til hinanden og kærligheden.

Meget mere livsbekræftende bliver det vist ikke…

Jeg var helt instillet på, at onsdag skulle bruges på kursus og da det så viste dig at være en and (skabt af mig selv i øvrigt) føltes det nærmest sådan… ØV!

Gitte kaldte det “hormonhjerne“… jeg tænker, hun har ret… der foregår temmelig mange ting i hovedet pt., som gør et svært at huske og holde rede på aftaler.

Måske skulle jeg tage hul på min fine “notebook”…

– eller bare give slip på alle de skide spekulationer over ting, jeg alligevel ikke kan ændre :-/

Det er snart fredag, firmasommerfest og Eran DD.

Og lørdag med bryllup, højt hår og dans på bordene.

Intet kan ødelægge forventningens glæde og det gode humør… ikke engang hormonhjernen :·)

Eller de sagde vist ja begge to, nu jeg tænker mig om (:

En super hyggelig dag med vielse på rådhuset, besøg på Duus og lækker lækker mad hjemme hos brudeparret i dejligt og muntert selskab.

En lørdag af de rigtig gode.

Nu ser vi så bare frem til at få gommen sikkert hjem fra Afghanistan, så vi kan gentage fornøjelsen med kirkevelsignelse og en oooorn’lig syg bryllupsfest.