-
Sweet sixteen
Kl. 19.02 på en smuk og lun fredagsforårsaften for nøjagtig 16 år siden blev matriklens skønhed født. 3180 gram og 49 cm var målene. I dag ser de lidt anderledes ud, men en skønhed, dét er hun stadig.
I dag fejres hun af venner og familie med alt, der hører sig til på sådan en fødselsdag.
-
H som i hæsblæsende
Hvis jeg havde troet, at mit nye job var et, hvor man kunne sidde og lurpasse, så må jeg absolut tro om igen.
Hele dagen ankommer der gæster. De skal udstyres med gæstekort, nøgler, vejbeskrivelse, netadgange, telefonnumre. De skal guides de rigtige steder hen i huset, der skal bookes mødelokaler, der skal ringes efter ledsagere, bestilles taxa’er. Der smiles og siges velkommen og farvel i et væk – og meget tid til at sidde lige så stille med mine gamle opgaver, snakke med kolleger eller chatte med bedste vennen er der ikke.
Jeg kunne starte på det mad, klare den rengøring, ordne den tøjvask… jeg kunne… men jeg sidder bare og venter på, at den summen jeg har i hovedet stille skal forsvinde og roen falde over mig. Det andet når jeg nok… måske… måske ikke!
Og i morgen er der atter en dag. H som i hæsblæsende!
-
Liam O’Cat
I januar mistede min ex jo pludselig “sin” lille hundehvalp Ben, og han har endnu ikke fået hund igen.
Tilgengæld har han fået kat… eller fået og fået… katten er simpelthen bare flyttet ind. Den startede med at møde op og klage sin nød uden for hans hus. Den fik lidt mad og lidt opmærksomhed… og nu ligger den der og slænger sig i møblerne. Og har fået navnet Liam.
Poden har foreviget den med kameraet, for han mener jo selvfølgelig den må høre til et sted. At nogen savner den. Og derfor bliver der nu lavet et opslag til Brugsens opslagstavle. Inderst inde tror jeg, at han håber, der ikke bliver reageret på den fremlysning.
Tror jeg 😉
-
Det’ en tysker…
Servicebutikken, det er Mette… øhhh… receptionen, det er Mette!
Der går vist en rum tid inden jeg husker, at præsentere mig rigtigt i telefonen. Heldigvis er der ingen telefonomstilling i receptionen, så det er blot kolleger der ringer og vi kan grine lidt af min glemsomhed.
Det er lange dage i denne uge. Jeg møder kl. 7 og lukker og slukker kl. 16. Ja altså… det er frivilligt med den tidlige mødetid. Reelt åbner vi først kl. 8, men det er mange ting, der kan laves inden kunderne træder ind af døren. Og desuden er jeg morgen menneske sååååå…
I næste uge er det min tur til at gå tidligt… eller når det passer mig. Her tager min kollega over og har lukkevagten.
Transporten er den helt store udfordring med de nye faste arbejdstider. Når huset fejrer medarbejderjubilæer (og det gør de ofte – i næste uge er der f.eks. 3) er der åbent til 17.00 – og da det altid er “åbent hus” arrangementer skal receptionen være bemandet. Og med 1½ times efterfølgende transport med bus, kan I nok regne ud, hvornår jeg kan være hjemme. Tanken er næsten ikke til at overskue, når man kommer fra et job, hvor arbejdstid var noget jeg stort set selv planlagde.
Nå… det kan/må der findes en løsning på og derfor er jeg i færd med at købe mig en lille gammel bil. Måske. Nærmere bestemt en VW Polo af ældre årgang. Nysynet og i fin stand. Til en slik. Som kan fragte mig til og fra arbejde på 12-15 minutter.
Og det’ en tysker..!
-
Påskeglad
Kære Mette
Ingen skal snydes for påskegaver.
God påskeKærlig hilsen
Arjmen altså, hvor glad blir man lige på en skala fra 1 – 10, når man finder sådan en hilsen i sin postkasse efter en lang arbejdsdag… 100 mindst!
Så mens jeg ryger en lakridspipe sender jeg de kærligste hilsner og tusindmillioner tak til en vis Cirkusprinsesse.
Tænk bare, at der findes sådan nogle mennesker derude – som man knap nok kender – der viser en så stor betænksomhed.
– you made my day 🙂
-
Var det mon prinsen..?
Adddr… har lige lempet en stor fed tudse ud, som pludselig sad og gloede på mig nede under sofabordet… jeg er altså ikke begejstret for de bæster og da slet ikke inde i huset. Pt. vrimler det med dem heroppe… det må være tudsesæson!
Bagefter fortrød jeg lidt, for var det mon et tegn 😉
-
Det er i dag et vejr…
Jeg har været udendørs stort set hele dagen. Så meget at jeg faktisk synes, at jeg kan mærke fregnerne ligge på lur lige under huden.
Jeg har plantet bellis i krukker og fundet havemøblerne frem. Fejet og ryddet op. Jeg har sludret hyggeligt over hækken med naboen… om børn og eksmænd, om kærlighed og venskab. Hundene har ligget på lur og studeret hinanden under hegnet. Det har været en dejlig dag med sol og varme, der giver associationer om den sommer, der venter lige om hjørnet.
Det er i dag et vejr et solskinsvejr
oh søde vår, så er du atter nær
nu vil jeg glemme rent, at det var vinter
nu vil jeg gå og købe hyacinther
og bringe dem til en som jeg har kær -
(…)
»Jag ska aldrig mer säga sanningen till nån, som saknar förmåga att förstå«
-
HKH Poden
Medierne er ved at flyde over med forberedelser til Dronningens fødselsdag – men nu skal det altså ikke alt sammen handle om hende. Dagen før er der nemlig en fødselsdag, der er mindst lige så vigtig… vigtigere faktisk… nemlig HKH Podens.
I dag kan det godt ærge mig lidt, at jeg ikke klemte ballerne sammen og ventede med den fødsels til over midnat. Tænk bare at have fødselsdag sammen med Dronningen, hvor der flages festligt over alt, på offentlige bygninger, på busserne osv.
Men den fredag aften tror jeg ikke lige jeg havde Dannebrog i tankerne… den fødsel skulle bare overståes. NU! Men havde hun ikke fået et skub, i form af fosterhindesprængning og et enormt varmt og langt karbad – tror jeg såmænd hun havde ventet til dagen efter. Eller også var hun blevet derinde… sådan føltes det i hvert fald.
Noget andet er, at jeg havde en aftale med min jordemor om at det netop skulle være den 15. april. Og jeg plejer at holde mine aftaler. Det var da også hendes første ord, da hun kom ind på fødestuen: det er da rart med nogle mennesker man kan lave en aftale med.
16 år bli’r hun nu. Ikke verdens nemmeste alder. Hverken for hende selv eller for hendes mor. Og alligevel synes jeg, hun har udviklet sig til et helstøbt, dejligt og omgængeligt menneske. På alle måder. Selv nu stående midt i teenageårene. Hende er jeg sluppet ret godt fra… hvis jeg skal sige det selv.
På torsdag bliver der flaget her – uagtet at resten af Danmark venter til fredag!
-
Sommertid
Der siges meget både for og imod sommertid, men når man den 10. april kl. 20.30 kan gå en tur langs vandet og stadig have lys til at fotografere, så får I altså ikke mig til at sige noget negativt om det arrangement.
En smuk lørdag aften på alle måder.
