Så blev det lørdag

Kategorier Et øjeblik...

Det var ikke hverken Bob eller vækkeuret der fik mig ud af dynerne til morgen. Fem piller fordelt jævnt over dagen er svært at huske, så jeg har ‘drug’ alarm på mobilen. Også en kl. 06:30.

Jeg er færdig med medicinen i morgen aften. Det er svært at sige om den har haft effekt, da jeg ikke aner hvordan det (helvedesild) havde udviklet sig uden.

Det har ikke kostet sygedage, men fredag måtte jeg dog arbejde hjemme. Jeg vil skåne jer for en detaljeret beskrivelse og nøjes med at sige, at jeg ikke kunne have andet end noget meget løst hængende tøj på overkroppen.

Rikke anbefalede A-derma Cytelium spray og det lindrer irritationen i udslættet rigtig godt, men det er stadig smertefuldt under huden. Det stikker, brænder og gør hele tiden opmærksom på sig selv.

Nervesmerterne kan man blive nødt til at leve med længe – det gider jeg så godt slippe for. Tak.

2 tanker om “Så blev det lørdag

  1. Pyha. Forsøger at puste en masse healende tanker i din retning.

    A-derma har mange gode produkter. Mine børnebørn lider af eksem. Om det kun er børneeksem, vides endnu ikke, der er en kusine på 13 der stadig er ramt af det samme, og her er hormonerne godt i gang allerede. Hm.. Min datter benytter A-derma hele vejen rundt, hår, body shampoo, lotion, sol, aftersun, og en ekstra til ansigtet. Hun bruger det som forebyggende, så hun mindst muligt skal i gang med de receptpligtige med hormoner etc.

    1. Det er så træls, at man ikke kan sige: det er væk om 14 dage, men så nemt skal det ikke være.

      Jeg har en god veninde som er farmakonom og hun er altid klar med gode anbefalinger. Apoteket har mange super gode produkter.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *