• Et øjeblik...

    Fuge e…

    Der blev en ting mindre at undre sig over, da jeg nu har fundet svaret på hvorfor man skriver ‘dyrlæge’ uden e – og ‘dyrehandler’ og ‘dyreinternat’ med e.

    E’et er et fugebogstav.

    Havde du hørt om det?

    Der findes tre måder at danne ordsammensætninger på i dansk: med fuge-s, fuge-e og ingenting. Det er ikke usædvanligt, at et ord kan benytte alle tre muligheder i forskellige sammensætninger, fx mandshjerte, mandefag og manddrab.

    Der er ingen faste regler for brug af fugebogstaver.

    Så blev jeg så klog…

  • Et øjeblik...

    Jeg har “lagt” i sengen..!

    Jeg ved ikke kun om det er i Nordjylland, man ikke er i stand til at bruge ligge og lægge på sin rette plads, men i hvert fald støder jeg temmelig ofte på sprog forvirringen omkring disse to ord både i skrift og tale. Jeg har så sent som i formiddag haft diskussionen med en kollega…

    I Nordjylland er der enddog mange, der kommer nemt om ved det… de siger bare “lå”, uanset kontekst 🙂

    Her er en lille vejledning, som måske forenkle ligge/lægge problematikken

    at ligge udtrykker noget statiskbevægelsesløst: Hun ligger i solen. 
    Det er stærkt bøjet og har følgende former: 
    at ligge – han ligger – han lå – han har ligget

    at lægge udtrykker noget dynamisk – med “action” (og fordrer et grundled): Han lægger sin hånd på hendes skulder.
    at lægge – han lægger – han lagde – han har lagt

    I det hele taget bruges der mange sjove udtryk heroppe, som vist ikke kendes ret mange andre steder:

    – brætte ærmerne op = at smøge ærmerne op
    – høkke = rykke/flytte
    – movsi = lidt små vild (om ex. et barn)
    – skøvl = klodset, fjumret person
    – åres = vores
    – træls = surt, irriterende
    (træls er i øvrigt et ord som jeg af og til også hører “køv’nhavnere” bruge – med meget lidt held)
    – hungen = nordjysk bøjningsform af ordet hænge
    – i ord som korn, sort, orm, fjorten erstattes o’et med et å = kårn, sårt, årm, fjårten

    Det danske sprog er en sjov en…