• Et øjeblik...

    Søndagssysler

    Selvom det smådryppede lidt, var der pænt besøgt i hundeskoven. Den rødhårede og jeg fik knap to timer til at gå deroppe, men nu er hun også træt. Meget træt.

    Hende ser vi kun til aftensmaden og til en lille luftetur i aften 🙂

    hundeskov-collage

    Resten af søndag eftermiddag står på kaffe, knækbrød med brie og en god svensk krimi på fjernsynet.

    Dét er ren nydelse!

  • Et øjeblik...

    Farven blå

    Jeg undlod behændigt at nævne i går, at jeg tog den på r…. et par gange på de glatte skovstier… men dagens spejlbillede kan ikke skjule det faktum!

    Min ene balle er, sammen med den ene albue, helt blå. En af de få bivirkninger, der er ved at være i blodfortyndende behandling, er blå mærker af en dimension, så man tror det er løgn..!

    Men jeg skal nok spare jer for foto-beviser 😉

    UPDATE 15:35

    Min INR værdi var løbet helt ovenud af skalaen – ikke så sært de mærker er store og blå. Mindre dosis Marevan og kontrol igen om en uge 😕

  • Et øjeblik...

    Her står du..!

    Mon det kryds er sat for min skyld 😉

    Den rødhårede og jeg var 1½ time undervejs i dag, og ikke en eneste gang var vi på vildspor 😀

    Jeg kan til stadighed føle mig priviligeret over at bo i så dejlige omgivelser – vi gik en hel time før vi mødte det første menneske, og først da vi kom til “Gennem Bakkerne” begyndte der at komme folk i skoven.

    .

  • Et øjeblik...

    Uuummm!

    Det er sket noget i skoven på de her 3 uger, jeg har været syg.

    Glemt blev regnen, der silede ned af ryggen på mig… skovhindbærene er modne og jeg har mæsket mig på hele turen… uuuummmm!

    I morgen medbringer jeg en lille bøtte til indsamling, og så skal vi sørme ha’ is med friske skovhindbær.

  • Et øjeblik...

    Nedtællingen er begyndt…

    Mens jeg lavede mad faldt mit blik på kalenderen, der hænger i køkkenet og jeg opdagede, at om præcis en måned, i dette øjeblik, sidder Nanna og jeg på flyet til Kreta – vores første ferie alene. Slet ikke en dårlig tanke!

    Selvom der er mange andre ferieformer jeg foretrækker frem for charterferien – glæder jeg mig alligevel. Det er dejligt ukompliceret, vi kan flyve direkte fra Aalborg og skal stort set ikke lave andet end at ligge og flyde med vores popo i vandkanten og nyde solen. Og så er græsk mad noget af verdens bedste, efter min mening. Hotellet hedder Marakis og ligger ca. 10 km uden for Chania – ikke at det siger mig ret meget, for jeg har aldrig været på Kreta, men mon ikke det minder en hel del om det andet Grækenland jeg kender.

    Nu tror jeg den rødhårede og jeg daffer en tur i skoven, det er skønt vejr, og det er med at nyde de lyse aftener. Jeg kunne se på DMI, at vi går en enddog meget varm weekend i møde – jeg er vist nødt til at anskaffe mig en fod til min parasol inden, så jeg kan sidde i skyggen ude på terrassen. Og så SKAL jeg altså også ha’ startet det længe planlagte pestobed – nu kan jeg vist snart ikke finde på flere undskyldninger for, hvorfor jeg ikke har fået taget mig sammen…

    Min niece Line er ophavs-dame til denne pestoopskrift og som det fremgår af den, skal pestobedet selvfølgelig bestå af basilikum og persille. Nanna og jeg har den altid frisklavet i køleskabet og spiser den til stort set alt – okay næsten alt så!!!

    Lines pesto
    3 håndfulde basilikum

    1-2 håndfulde persille

    1 håndfuld pinjekerner

    1 fed hvidløg

    50 g parmesanost (brug gerne den færdigrevede)

    1 tsk citronsaft

    1,5 dl rapsolie

    ½ dl olivenolie

    lidt salt

     

    Blend det hele sammen. Smag til.

     

    Bon appetit og fortsat god aften!