-
Gæt et dyr…
Jeg går ofte i skoven med mit kamera og et spinkelt håb om at komme inden for skudhold af den flok rådyr, som holder til lige ved indgangen til bakkerne. Men endnu er det ikke lykkedes mig at komme tæt nok på.
Til aften så vi ingen overhovedet – og det eneste dyr jeg mødte var det her 😉
-
Set med andre øjne…
Det var noget nær perfekt fotovejr i dag. Den skarpe sol var fint sløret af et tyndt skylag og der var ikke nogen vind af betydning.
Det blev til en ordentlig bunke billeder – de fleste temmelig forudsigelige; udsprungne bøgeblade, bristefærdige knopper og anemoner i skovbunden…
… og så lige det her, hvor man både kan se skoven og undertegnede spejle sig i det ravgule øje.
To timer gik vi i skoven, og den rødhårede var på det nærmeste ved at dø af tørst. På vejen hjem slog vi derfor et smut inden omkring kirkegården, hvor jeg vidste, der måtte findes vand. Det skulle nu vise sig, at være ganske umuligt at få hende lokket til at drikke af vandhanen og eneste anden mulighed var en vandkande, men så kom der misbilligende tilskuere – det var åbenbart ikke passende adfærd at vande sin hund med kirkens vand – og vi fortrak fra området.
-
Der var smukt derude
Torsdagen er meget snart slut – den blev afsluttet på smukkeste vis på toppen af bakkerne!
Vi skræmte en flok rådyr og sad længe i håb om de ville dukke op igen. Det gjorde de desværre ikke men tænk at kunne sætte sig i græsset uden at blive kold… det lover godt for den kommende ferie!
-
Velkommen lys
For søren… vi er færdige med at spise, der er vasket op og solen skinner stadig.
Jeg tror, den rødhårede og jeg vil traske en tur i bakkerne i det dejlige vejr og nyde, at det nu er længe lyst. Og så hjem til en kop kaffe og en god film… på det nye tv 😉
Det gider jeg nemlig godt..!
-
Ud… det kom jeg!
Det kneb lidt med at finde foråret…
Men det varer ikke længe, for der var lys, varme og briste færdige knopper, som bare mangler et par dage magen til denne .
En enkel mariehøne, et øde andehus og en myretue med stor arbejdsiver.
Og mudder, pløre og snavsede hundepoter.
-
Søndagssysler
Selvom det smådryppede lidt, var der pænt besøgt i hundeskoven. Den rødhårede og jeg fik knap to timer til at gå deroppe, men nu er hun også træt. Meget træt.
Hende ser vi kun til aftensmaden og til en lille luftetur i aften 🙂
Resten af søndag eftermiddag står på kaffe, knækbrød med brie og en god svensk krimi på fjernsynet.
Dét er ren nydelse!
-
Skøjteprinsesse
Jeg havde så travlt bag kameraet, at jeg ikke lige havde øje for, hvad den rødhårede foretog sig… og pludselig var hun så i kameraets søgerfelt og befandt sig altså derude midt på søen. PÅ… fordi den selvfølgelig er frossen!Heldigvis har vi haft frostvejr længe, for den ikke så meget som knirkede under hendes mange kilo, da jeg hastigt fik kaldt hende retur. Og godt det samme. Det kunne ha’ endt i den helt store dramatik, hvis hun var gået gennem og jeg skulle ha’ hjulpet hende op.
Jeg tør slet ikke tænke tanken til ende!
.
-
Farven blå
Jeg undlod behændigt at nævne i går, at jeg tog den på r…. et par gange på de glatte skovstier… men dagens spejlbillede kan ikke skjule det faktum!
Min ene balle er, sammen med den ene albue, helt blå. En af de få bivirkninger, der er ved at være i blodfortyndende behandling, er blå mærker af en dimension, så man tror det er løgn..!
Men jeg skal nok spare jer for foto-beviser 😉
UPDATE 15:35
Min INR værdi var løbet helt ovenud af skalaen – ikke så sært de mærker er store og blå. Mindre dosis Marevan og kontrol igen om en uge 😕
-
(…)
Der var nogen ting jeg skulle ha’ sat på plads, tanker jeg lige skulle vende og beslutninger, der skulle tages.
Og hvor gør man det bedre end på en laaaang tur i en total menneske tom skov? Her er plads til at sparke hårdt til en pind, råbe “røv” eller lade en tåre falde. Og det gjorde jeg…
Skoven, som har ligget hen i farveløs tristhed, var i dag forvandlet til et eventyrlandskab. Der faldt ikke voldsomt meget sne, men alligevel nok til at skabe et helt andet udtryk.
Jeg fik sparket frustrationerne ud af kroppen. Nu har jeg været i bad og kaffen venter. Der skal lades op og gøres klar til en ny uge. En ny kort uge… jeg har nemlig fri de sidste par dage sammen med poden, som holder vinterferie!
-
Som om det ikke kan vente
Sneen daler lige så stille ned over Vodskov. Og selvom jeg burde suse rundt med støvsuger og gulvklud, så tror jeg, at jeg vil iføre mig det varme tøj og følges med den rødhårede en tur i skoven.
Måske gider jeg så, når jeg kommer hjem – måske ikke!
– og som om det ikke kan vente!
