• Et øjeblik...

    Ingen forår på vej… endnu!

    Der er langt til forår og min meget tidlige tur med den rødhårede ned på markerne var en kold fornøjelse.

    Jeg har fri, men den information havde Arabella ikke lige fanget, så allerede kl. 6 begyndte hun at kaste sig rundt i sækkessengen under trappen – det larmer temmelig meget og jeg ved af erfaring, at hun stopper ikke før jeg står op og hun kommer ud.

    Nu kan jeg så sidde her med min kaffe, mens hun snorker højlydt i selv samme sækkeseng… men jeg har fri og det gør ikke noget!

    Og så kan man jo altid købe en bunke franske anemoner og drømme sig til forår..!

  • Et øjeblik...

    Søvnløshed

    Visse ting kan fylde tankerne og holde mig vågen en hel nat og morgendagen med for den sags skyld.

     

    Jeg er knust over tabet af vores venskab. Jeg har sagt undskyld og bedt om tilgivelse – men tolker tavsheden som en klar afvisning, og så må det være sådan. Jeg kan ikke gøre mere. Jeg er fuldt ud klar over, at det er mig, der har skidt i nælderne. Det er ikke sikkert, det kan tilgives. Jeg ved det ikke – og det er så heller ikke op til mig at afgøre!

     

    Jeg havde håbet, at venskab gav plads at være et fjols og alligevel blive holdt af? Det gør det i hvert fald i min definition af begrebet ellers kan det vel være lige meget…

     

    PS: Jeg ved du læser med herinde så… tillykke med fødselsdagen!