• Et øjeblik...

    Ich bin ein Berliner

    pas √
    penge √
    kamera √
    ipod √
    madpakke √

    Morgenen har været fyldt med rejseforberedelse og summende glad forventning. Undervisningen er flyttet til Berlin den næste uges tid for Poden og alle hendes klassekammerater.

    Der var afgang fra Lindholm station kl. 12.00 og forude venter 8 timers rejse med tog inden de ca. 50 unger i aften lander på Hotel Berolina Charlottenburg.

    Alle mødte til tiden… forventningsfulde med pakkede kufferter, madpakker og glade ansigter. Claus havde styr på protokollen og kunne konstatere at alle var med. Der bliver noget at holde styr på den næste tid for de tre deltagende lærere…

    Tre skønne tøser; Nanna, Mette og Maria Nikita

    Jeg er slet og ret grøn af misundelse!

  • Et øjeblik...

    Making good time

    Igen i år skal Poden og jeg en tur til Göteborg.

    Vi startede vores årlige shoppingture for flere år siden. Først med endagsture, men eftersom vi har lært byen at kende, er vi blevet så avancerede, at vi også kører sporvogn og har udvidet opholdet med både en og to overnatninger. I år skal vi bo et par dage på Scandic Opalen og samtidig er der på forhånd bestilt billet til Liseberg også. Et besøg som vi endnu har til gode.

    Sverige… det er da også en slags udland! 🙂

  • Et øjeblik...

    Udearbejdende

    06.45 bliver jeg afhentet og kørt til lufthavnen. Arbejdsdagen, en lille kort en af slagsen, skal tilbringes i vores hovedstadsafdeling. Mødet jeg skal til, varer fra 10.00 – 13.30. Men med transport når jeg alligevel op på en almindelig arbejdsdag… godt og vel endda. Flyet hjem afgår kl. 15.00 fra Kastrup og jeg forventer at lande på matriklen igen kl 16.15… hvis Gud og Norwegian vil.

    Jeg har allieret mig med en god bog og sprød musik til ørene… og kommer på den måde helt sikkert til at skille mig ud blandt slipsedyrene og alle de lyserøde avissider… min transporttid skal bruges fornøjeligt og ikke på tunge erhvervsartikler og lange kollonner med aktiekurser. Heldigvis.

    Go’ dag til jer!

  • Et øjeblik...

    Cyperrejse

    Har man ikke råd til at rejse sådan rigtigt, kan man da tage på tur med Google maps…

    – til morgen har jeg gået rundt i gaderne i London og drømt mig til resten 🙂

  • Et øjeblik...

    Visit London

    Jeg sidder og pusler lidt med tanken om at tage poden med en tur til London.

    En forlænget weekend… i efterårsferien… måske!

  • Et øjeblik...

    Voice of Peace [Kol Hashalom]

    Peace is the word & the Voice of Peace is the station 24 hours a day. You are listening to The Voice of Peace – from somewhere in Mediterranean

    Hvor har jeg hørt den sætning mange mange gange…

    I 20 år, fra 73 til 93, lå denne gamle ombyggede trawler og fungerede som piratradiostationen Voice of Peace somewhere in Mediterranean (i realiteten vist ikke ret langt fra kysten ved Tel Aviv).

    Rygterne går på, at den i starten var financieret af John Lennon for at udbrede fredsbudskabet i Mellemøsten. Vi hørte den hver eneste dag på hver eneste radio tilgængelig i Kibbutz Mismar Hasharon. Dagligt holdt vi alle, på opfordring af dagens DJ, et højtideligt minuts stilhed for alle krigsofre. Og jeg kan stadig høre og huske stemmen, der inviterede til Twilight Time, mens vi læste Jerusalem Post – den eneste engelsksprogede avis tilgængelig.

    Radioen var den absolut eneste underholdning, der var adgang til bortset fra den månedlige hebræisk synkroniserede film i spisesalen.

    Der er andre end mig, der husker den her særlige radiostation – for den kan googles kan den, og man kan oven i købet høre brudstykker på YouTube!

     – mon jeg bare har nået den alder, hvor jeg bedre husker det, der skete for 30 år siden end det der skete i sidste uge 😕

  • Et øjeblik...

    Æv altså…

    Jeg havde (endnu) et lille lægebesøg til morgen – blandt andet skulle jeg have ok til at rejse en lille tur til London i november.

    Jeg havde helt ærligt ikke forventet, at det skulle give anledning til problemer rent helbredsmæssigt – men min læge er af en anden opfattelse. Hun vil have kardiologerne på banen og helst skulle jeg simpelthen vente til den udredning er lavet, hvor man vil forsøge at klarlægge, hvorfor lige jeg skulle rammes af lungeemboli. Hvornår der så er udsigt til, at jeg bliver indkaldt til den, er ikke godt at vide…

    Æv altså – men på den anden side er jeg så ude over en af de beslutninger, jeg ikke kunne tage mig sammen til at tage – nu er det gjort for mig! 

    .