• Windows 7

    Det er meget muligt, at Windows 7 er smart på mange måder… men lige i øjeblikket er jeg altså ved at blive idiot af det!

    Jeg har en del programmer, som ikke helt spiller sammen med Windows 7… de småfejler, kommer med underlige advarsler eller du’r bare slet ikke.

    Til morgen har jeg bakset med Tunebite, som er et program der konverterer WMA filer til MP3. Problemet er sådan lidt århushistorieagtigt; nu virker det, nu virker det ikke, nu virker det

    Ved hjælp af Google fandt jeg ud af, at jeg ikke var den eneste, der oplevede denne fejl  “windows media revocation and renewal”. Og der var forskellige løsninger. Blandt andet at deaktivere alle elementer, der starter når man tænder maskinen. Jeg prøvede og voila… så konverterede Tunebite bare derud af.

    Efterfølgende var der så en masse andet, der ikke virkede… af indlysende grunde… jeg havde jo deaktiveret en del. Ind i msconfig og reversere… uden held. Min touchpad duede ikke, skærmen var pludselig med nedsat lysstyrke, mit antivirus program kunne ikke startes osv. osv.

    Jeg har prøvet alt, men til sidst opgav jeg og kørte en systemgendannelse… men det kan for pokker vel ikke være meningen 🙁

    Og med min guru ude af billedet, er der ingen hjælp at hente… PISOSSE!

    0