-
Årh nej, er det allerede…
Er det allerede i morgen, jeg er nødt til at smide nattøjet? Det er det vist. Nu gik det ellers lige så godt. Kunne sagtens vænne mig til kun at beskæftige mig med lige nøjagtig det, jeg gider. Men det giver ikke penge på lønkontoen og mad på bordet… og faktisk er den tilfredsstillelse det giver, at have ydet noget for de penge man får, stærkt undervurderet. Ikke at jeg kender til det modsatte. Jeg har snart været på arbejdsmarkedet på fuld tid i 32 år… kun afbrudt af en barselsorlov i 94… så kontanthjælp og understøttelse er ikke noget, jeg kender en snus til. Men alli’veller…
Den sidste feriedag har været temmelig doven. Udover lige at få tanket og vasket sprayterpentinerne af Poloen, har jeg stort set intet lavet. Jo altså, Pelsdyret er selvfølgelig behørigt luftet sammen med kameraet. Faktisk blev det en dejlig tur, lige på et tidspunkt hvor solen kort skinnede over Nordjylland og bragte kig til blå himmel og smukke svaner på fjorden.
Feriedagene er ved at være opbrugte. De sidste få, der står på kontoen skal gemmes lidt. Går og roder med lidt planer om en reunion med en gammel ven i London. Måske en forlænget weekend, mens Poden er i praktik i Irland eller på studietur til Paris. Måske. Lad os se. Lige pludselig tager jeg af sted, hvis jeg kender mig selv ret. Også uden at have planlagt noget som helst.
Men først er der masser af arbejde der skal klares, familie der skal passes, venskaber der skal styrkes og kærlighed der skal dyrkes… og jeg har fundet ud af, at man kun får det ud af livet, som man er villig til at fylde i det…
Og det gør jeg så… og håber at 2012 bliver det år, hvor jeg ikke bliver tynget ned af bekymringer eller for meget jeg skal nå. Hvor roen i maven fylder alt ud. Hvor jeg bliver trukket på plads med en lille blød lyd. Tak. Så skal jeg ikke forlange mere.
-
5. juledag
Jeg nyder den stille langsomme morgen (som nu snart er blevet middag), morgenkaffen og chat med gode venner. Jeg redigerer billeder, mens TV2 News flimrer i baggrunden. Poden sover endnu… det samme gør Pelsdyret.
Sidstnævnte var på operationsbordet i går og det har vist taget ganske hårdt på hende. Hun spiste normalt i aftes og deltog, omend med nogen modvilje, i et par lufteture, men ellers har hun sovet. Og sovet. Og sovet.
Jeg har en aftale i eftermiddag og må nødvendigvis ud af nattøjet. Poden skal på job kl. 16, så også hun må ud af fjerene på et tidspunkt. Pelsdyret har hverken en date eller et job… så hun får bare lov at sove videre.
I mit næste liv vil jeg være en hund. Tænker jeg.
-
Man kan vel altid…
– hive en hue over morgenhåret og et par regnbukser uden på nattøjet for at skjule, at man rent faktisk ikke er kommet videre så’n en lørdag!
Hele Brugsen behøver vel ikke vide det 😕
-
Doven lørdag
De eneste der har travlt heromkring er småfuglene i haven. Musvitter, blåmejser, sumpmejser, skovspurve, bogfinker og solsorte…. der er trængsel omkring vores foderhus. Især de små skovspurve er flittige. Og i øvrigt også meget sociale – der kan nemt sidde en 20 stykker i huset på samme tid – og mens de mæsker sig i det de kan li’, har de i løbet af notime smidt resten på jorden.
Det bliver en rigtig doven lørdag kan jeg mærke… håret gør lidt ondt, energien er på nulpunktet, vi er fortsat i nattøj og fordi sneen er begyndt at dale ned, har vi lynhurtigt indstillet planerne om at cykle til biblioteket og Brugsen.
Vi har fryseren fuld og bøger er der i reolen… så vi kan snildt klare weekenden uden at skulle proviantere. Som én engang havde den frækhed at konstatere: vi dør ikke af hungersnød de første par dage.
God doven lørdag!
