• Et øjeblik...

    Voice of Peace [Kol Hashalom]

    Peace is the word & the Voice of Peace is the station 24 hours a day. You are listening to The Voice of Peace – from somewhere in Mediterranean

    Hvor har jeg hørt den sætning mange mange gange…

    I 20 år, fra 73 til 93, lå denne gamle ombyggede trawler og fungerede som piratradiostationen Voice of Peace somewhere in Mediterranean (i realiteten vist ikke ret langt fra kysten ved Tel Aviv).

    Rygterne går på, at den i starten var financieret af John Lennon for at udbrede fredsbudskabet i Mellemøsten. Vi hørte den hver eneste dag på hver eneste radio tilgængelig i Kibbutz Mismar Hasharon. Dagligt holdt vi alle, på opfordring af dagens DJ, et højtideligt minuts stilhed for alle krigsofre. Og jeg kan stadig høre og huske stemmen, der inviterede til Twilight Time, mens vi læste Jerusalem Post – den eneste engelsksprogede avis tilgængelig.

    Radioen var den absolut eneste underholdning, der var adgang til bortset fra den månedlige hebræisk synkroniserede film i spisesalen.

    Der er andre end mig, der husker den her særlige radiostation – for den kan googles kan den, og man kan oven i købet høre brudstykker på YouTube!

     – mon jeg bare har nået den alder, hvor jeg bedre husker det, der skete for 30 år siden end det der skete i sidste uge 😕

  • Et øjeblik...

    Det var dengang…

    Det er i allerhøjeste grad nostalgien, der har præget den sidste uges tid.

    På Facebook er der dukket gamle skolekammerater op, Saturday Night Fever på tv og i aften spiller de sørme høvdingebold på DR1.

    Jeg har et ar i panden som stammer fra netop høvdingebold. Fra en kamp spillet i 2. klasse på Vejgaard Østre Skole. Ikke i den store gymnastik sal, men i en lille kældersal med hvælvet loft i bygningen ud mod Christian Koldsvej… så vidt jeg husker.

    Jeg løb hovedet sammen med min skolekammerat Susan. Og fordi jeg aldrig har været blandt de højeste, resulterede sammenstøddet i, at hendes to sprit nye fortænder sad brækkede i min pande. Jeg slap med et pænt hul i hovedet, en tur på skadestuen og 5-6 sting – mens hun vel den dag i dag skal døje med kunstige fortænder…

    Det var første, men ikke sidste, gang jeg røg på skadestue/hospital efter en gymnastiktime.

    Men det er en helt anden historie!