-
Der er så meget jeg ikke forstår… episode 365
I dag blev der føjet endnu en ting til… for hvad er det lige der sker, for der der; “jeg vil ikke ha’ (…), men der er heller ikke andre der må“?
Jeg tror bare, jeg må videre. Eller noget!
(som hende Qvinden siger: det er vist meget godt vi er fra årgange, der havde svømning som obligatorisk fag på skemaet)
-
På bud i Netto
Den var på tilbud i Netto… og jeg tænkte, at hvis jeg kunne få løftet bare en lille bitte flig til det store mysterie, så ville pengene være godt givet ud.Jeg må nemlig blankt erkende, at jeg hverken forstår mig på gamle biler eller midaldrende mænd. Fyldte med uforståelige særheder som de er. Bilen kan man sende på værksted. Det er straks værre med manden. Ham er man nødt til selv at forsøge at greje.
Jeg håber, at blive en lille smule klogere… bare en lille smule… hvis jeg (mod forventning) finder noget epokegørende skal jeg nok sige til.
Men ville det ikke være for nemt hvis løsningen lå på en hylde i Netto.
Jeg tror det 🙂
Mænd vil aldrigt forstå kvinder, og kvinder vil aldrig forstå mænd – og det er der ingen mænd eller kvinder, der kan forstå.
-
Fagre voksne verden
Jeg synes lige det var i går, hun blev konfirmeret… og nu har hun job og Master Card, flakker omkring på egen hånd i Irland og sender spøjse billeder fra iPaden.
Tænker at jeg er blevet tilsvarende gammel i mellemtiden, selvom det ingenlunde føles sådan. Faktisk så føles det stadig, som om jeg er et sted der omkring tyverne. Cirka. Og hører Søs Fenger, kører underlige gamle biler og møder mænd, der gi’r mig ubegrundede sug i maven og symptomer, der minder om en blanding af influenza, OCD og almindelig vanvid :-/
Og heldigvis bliver man aldrig for gammel til den slags. Har jeg erfaret. Og jeg smiler.
-
Somethin’ stupid…
Jeg kan lige så godt sige det som det er… jeg forstår mig ikke på mænd. Jeg tænker, at det helt sikkert er ganske gensidigt. Og er der overhovedet noget nyt under solen dér. Næppe!Jeg fik overstået en svær, men nødvendig samtale fredag aften. Nytteløst egentlig. Jeg ved ikke, hvad pokker det er, der gang på gang får mig til at tro på, at kvinder og mænd kan være venner.
Det er lidt kompliceret at forklare, når baggrunden er et helt privat anliggende… men i bund og grund tror jeg, at problemet er, at jeg er en kvinde og han er en mand – og der af den grund uvægerligt vil være et gran af følelser og/eller spændinger involveret. I teorien burde venner kunne glædes på hinandens vegne… men er der følelser i klemme, fungerer det ikke i praksis. Har jeg erfaret.
Jeg tænkte (i min naivitet), at det ville være en god ide at sætte ord på … så det der fnidder ikke får lov at være usagt… så vi ved hvor vi har hinanden.
Dét var det så heller ikke!
Jeg lærer det vist aldrig.
Nogle døre må man lukke for at verden kan blive større… (citat Pia og Thomas Helmig)
-
Omsorg
Kl. 12 var der indkaldt til afdelingsmøde. Årets MTA (Medarbejder Tilfredsheds Analyse) skulle gennemgås. Jeg kan/skal ikke kommer nærmere ind på den, udover at et af de punkter vi dumpede på, var det med “at drage omsorg for hinanden”.Det diskuterede vi lidt og jeg tror, de fleste var enige med mig i, at det nok havde grund i, at det er en mandsdomineret afdeling… og at alt det føleri ikke er noget for mænd!
Jeg tænkte over det efterfølgende… og jeg vil egentlig gerne trække lidt i land igen.
For måske dumper de i, at vise omsorg for hinanden… mændene imellem…. men de er til gengæld i verdensklasse, når det gælder omsorgen for afdelingens eneste pige… nemlig mig.
De er ikke sene til at se, hvis noget går mig på, hjælpe hvis jeg har brug for det, sende besked uden for arbejdstid for lige at høre hvordan det går… og hvor mange steder bliver en 49 års fødselsdag lige fejret, som jeg blev det i går? Nej vel.
Og så har jeg slet ikke engang nævnt de mænd jeg omgåes uden for arbejdstid… bedstevennen, naboen, “onklen”… jeg er SÅ heldig.
…
Men nu stopper festen altså… man har kun fødselsdag én dag… også selv om man er Dronning af Tredie (-:
Også i dag, er der tikket hilsner ind… ja, og gaver har jeg sågar også fået.
Jeg bliver jo helt blød om hjertet af al den omsorg og opmærksomhed.
♥ ♥ ♥
-
Ja tak, jeg snupper et par stykker…
-
Tirsdags traumer
Det er en af de dage, hvor det eneste, jeg har lyst til at sige, er:
LÅRT..!
Op med hagen og bedre held i morgen Frøken Bech.
-
Så smut dog ud…
Se nu der… nogen ting kan fylde så meget i hovedet, at man glemmer alt omkring sig.
Ikke nok med, at jeg kørte for langt… jeg missede oven i købet TO afkørsler og i stedet for at dreje fra ved afkørsel 16 mod Dronninglund/Hjallerup for at hente min mor på Dronninglund Sygehus, måtte jeg helt op omkring Flauenskjold ved afkørsel 14 for at vende :-/
Hvor det lige gik galt ved jeg ikke. Jeg forsøgte at skylde skylden på mørket og regnen men jeg tror desværre ikke det er den hele sandhed.
“Not all who wander are lost” og jeg fandt da også både Dronninglund og min mor… omend noget forsinket.
-
Tid til mig
Jeg mødte en inde i byen i dag… turde knap nok kigge på ham… sendte blot en lille smil og hastede videre. Jeg skal fa’me ikke ha’ ørene i maskinen. Igen.
Poden skal køres på arbejde. Min mor skal hentes og bringes hjem fra Dronninglund (hvis hun altså er der endnu). Endnu en dag i mit nye liv som familiens transportminister… et job som jeg passer ved siden af det, jeg bestrider og får løn for.
Jeg gad godt, at der bare en enkelt dag var tid til mig.
Bare én.
-
Drenge og piger eller drengepiger
Der var en, der spurgte i går:
Du skal bare være blandt mænd.
Hvorfor egentlig?Det har jeg gået og funderet over, mens jeg gjorde rent – for det er en helt korrekt observation. Og sådan har det stort set altid været.
Da jeg var barn og skulle ønske mig noget min far skulle have med hjem fra en af sine utallige rejser var svaret; “et revolverbælte“. Jeg fik det flotteste revolverbælte ever… og to smukt dekorerede seksløbere med perlemorsskæfte. Jeg havde ishockeystave og spillede med knægtene i gaden. Jeg legede også med dukker. Og piger. Men som jeg husker det, foretrak jeg helt klart drengene.
Da jeg fik mit første job var det i en ren mandeafdeling. Sådan er det også i dag.
Jeg oplever mænd, som mere ærlige. Der er ikke så meget fnidder… en skovl er en skovl og så er den ikke længere. Det tiltaler mig. Jeg føler mig i det hele taget bedst tilpas i selskab med mænd – sådan er det bare og jeg tror ikke, der findes nogen egentlig forklaring. Og jeg behøver vel heller ikke have en (-:
Andre spørgsmål som også er udsprunget af gårsdagens samtale og som jeg også mangler svar på
- Hvornår er det blevet forbudt, at vælge sine egne venner – enten man er 17 eller 47? Hvorfor skal andre dømme om den ene eller den anden er “comme il faut”?
- Hvorfor har man i omverdenens øjne nærmest pr. definition noget kørende, hvis man er venner med en af det modsatte køn?
- Hvorfor betragtes man som single pige/kvinde også nærmest pr. definition som en potentiel trussel mod ethvert parforhold?
Ved du det..? For jeg gør ikke.
Nåmen dagens mand 😉 er på trapperne… menuen står på Pariserbøf med hele svineriet og kold Heineken til. Det bli’r næppe meget bedre.
