• Et øjeblik...

    Miav

    Som han sidder der, solbrændt, i en enkel t-shirt og jeans, og med sine smilende blå øjne, er han så tæskelækker, at jeg har været nødt til at gribe hårdt fat i bordet flere gange for ikke at rulle om på ryggen og miave 😳

    (…var der forresten ikke lukket for boks 1? Eller noget.)

  • Et øjeblik...

    Sommerfortsætter

    Så vidt jeg husker, øffede jeg sidste sommmer om noget med, at finde en velhavende mand, som kunne invitere mig på ferie sydpå… gjorde jeg ikke?

    Dét lykkedes så ikke helt. Måske glemte jeg at lede.

    Der dukkede helt spontant et par kandidater op. Ikke velhavende, men dog begge hørende til kategorien “mand med egen indtjening”.

    Den ene viste sig dog, at indeholde en masse varm luft… den anden slet ingen luft!

    “Dur ikke”, sagde prinsessen. “Næste”.

    Nåmen, måske lykkedes det mig inden sommeren 2013. Hvis jeg husker at lede.

    Ellers klarer jeg mig forresten også fint selv.

    Nordjylland er skam ikke sådan at kimse af, hvis ellers vejret er godt – og så slipper jeg samtidig for, at blive skuffet i hjertet.

    Weekenden lugter af dejlig sommer.

    Solen skinner på en blå himmel denne lørdag formiddag og jeg tænker, at Ninjaen og jeg kører mod nord til noget strand, vand og befriende dårligt selskab.

    God weekend til jer.

  • Et øjeblik...

    Forvandling…

    De mænd prinser jeg har kysset på i år, har forvandlet sig til små ækle tudser… hvad sker der lige for det?

    Jeg troede det omvendte var meningen… egentlig!

    Måske gør jeg det forkert!?!?

  • Et øjeblik...

    Glad i ♥

    En af fordelene ved at være rodet er, at man hele tiden gør nye, spændende opdagelser

    Sådan siger Peter Plys og jeg tænker, han har ret.

    I aftes forsøgte jeg at få styr på nogle store kasser, som jeg opbevarer i det, der burde være garderoben, men som indeholder alt dét vi ikke ellers ved, hvor vi skal gøre af. Vi er hverken beriget med kælder eller loft og det kræver en vis oprydningsdiciplin.

    Der er dog ting, som jeg nægter at skille mig af med. Affektionsværdi hedder det (:

    Jeg fandt blandt andet en hel kasse med gamle vinylplader. Jeg fandt også en pladespiller. Nu mangler jeg bare at finde noget forstærker halløj og så skal der dæleme spilles gamle LP’er og min datter skal tvangsindlægges til at se/høre, hvordan den slags foregik før iPodens tid (:

    Jeg fandt også en gammel scrapbog. Det gjorde mig glad helt ind i hjertet, for den havde overlevet mit ægteskab uden at blive cencureret.

    Her kunne jeg dykke ned i billeder, flybilletter og bordingpass. Her var restaurationsregninger, kvitteringen for den ring jeg fik (og stadig har), indgangsbilletter til et slangeshow (somom jeg nogensinde har deltaget i et sådant), diverse natklubbilletter og drinkparaplyer.

    Og samtidig kan vi så få aflivet nogle af de myter og stoppet de diskussioner, der knytter sig til disse rejser… nu sidder jeg med beviserne!

    Nå.

  • Et øjeblik...

    Bagsiden af medaljen…

    Med sommervarmen blev shortsene også fundet frem hos mine mange mandlige kolleger… ikke alle med et lige kønt resultat… hverken det de har iført sig eller det der kom ud af afklædningen :-/

    Nå… jeg sidder heldigvis med ryggen til strømmen – og de to jeg har udsigt til, har begge god smag og nydelige ben (:

  • Et øjeblik...

    Mandag er ikke træls…

    … især ikke når den kl. 5.30 kan starte med en hundeluftetur i det første morgenlys akkompagneret af fuglesang.

    Og når man lidt senere stempler ind på jobbet og som det første bliver mødt at et varmt godmorgen og et strålende smil i ‘hans’ smukke blå øjne (miav, siger jeg bare), så er mandag altså ikke træls.

    Overhovedet ikke…

  • Et øjeblik...

    Gæstekok og en weekend der snart er slut

    Forrige weekends gæstekok havde måske nok højere lækkerhedsværdi, drak ‘lidt’ mere rødvin og deltog ‘lidt’ mere aktivt i madlavningen… en rigtig rigtig dejlig aften i øvrigt… men desværre er det eneste dén aften ellers efterlod et gabende tomt hul i min verden og en stor fedtplet på spisebordet!

    Gårsdagens kok  i den lyserøde Onepiece er efterhånden en sjældens gæst… tilgengæld er hun en keeper!

    Hullet i verdenen er mindre nu. Bliver mindre hver dag. Jeg har ligget rullet sammen på skødet af min bedste ven. Råbt røv, raset og grædt. Nu er der ikke ret meget mere af den slags tilbage.

    If someone makes you miserable more than they make you happy,
    it dosn’t matter how much you love them, you need to let them go!

    Poden skal på job i Kvickly. Hele dagen. Den røde og jeg har en stranddate i det lækre vejr. Og så er den weekend forresten også snart slut.

    Der skal tages fat på endnu en uge. Mine kolleger er alle tilbage på deres pind… med alt det liv og humørfyldte pingpong det fører med sig.

    Hverdag er ret okay.