-
Itsi bitsi
Et tydeligt tegn på at efteråret er vej er mængden af edderkopper både inde og ude. Den fine lille fætter herover har spundet sit spind lige udenfor min havedør.
Overgangen rent vejrmæssigt er i år knap mærkbar.
For en som ikke trives i varmen, har det været en ganske okay sommer, men er man til sol og strand forstår jeg godt af mundvigene hænger en smule surt nedad.
I morgen står den på en slags teambuilding og grillaften i Aabybro. Vi drømte vist lidt om en lun sensommeraften tror jeg, men jeg tænker, at den drøm – ligesom så mange andre – er skudt i sænk.
Det forhindrer ikke, at mit bidrag er en sommerdessert – nemlig en Pavlova med friske jordbær.
Bunden er i ovnen nu, jordbærrene står klar i køleskabet og cremen tænker jeg, at det er ok at lave i morgen tidlig og så medbringe det hele som et samlesæt, der kan lægges sammen på stedet.
-
Fastelavn er mit navn..
“Vi har lige besluttet, at den næste der kommer ind af døren gi’r fastelavnsboller”Kantinen fristede med hjemmelavede fastelavnsboller lavet på økologisk fløde, mel og smør – og i 4 smags varianter:
Sveske & æble
Chokoladeganache på mørk belgisk chokolade
Hindbær & vanille
Nougat & nødde krokantMine kolleger er meget meget meget kageglade, så da mailen med tilbuddet tikkede ind var der ingen tvivl – vi skulle selvfølgelig smage.
Chefen var den heldige giver..!
(hvem ellers)
-
Somom
Tour de France er et sommerens højdepunkter. For mig. Ikke mindst fordi TDF i efterhånden mange år også har betydet 3 ugers sommerleg en flok kolleger imellem.
Vi har hvert vores managerhold og konkurrerer, håner, hoverer, mobber… og har det overordentligt fornøjeligt. Og det kan vores frustrerende arbejdssituation heldigvis ikke ændre på.
Der er fortsat 16 dage til Tourstart, men allerede nu er vi begyndt at lade op med smådrillerier.
Jan sendte i dag invitationer ud til gruppespillet og som der fremgår er hovedformålet: at vinde over mig (:
Jeg vandt i 2009, 2010 og 2011 – hvilket jeg selvfølgelig benytter enhver lejlighed til at hovere med. Sidste år måtte jeg dog nøjes med en træls 6. plads… men det var blot en mindre fejldisponering fra min side. Eller noget.
Miss Behave er fyret som manager og jeg har igen hyret Støttestrømperne og satser på det er dem er skal til for igen at lammetæve de knægte (:
Let the game begin!
-
Den man elsker, tugter man
Når mine kolleger (og særligt de to jeg deler skrivebord med) brokker sig over mig, plejer jeg at sige: Hold op med den hylen, I har selv valgt mig.
Således også i dag, hvor det var mine manglende bageevne/-lyst, de hylede over.
Svaret kom prompte.
du var det mindst værste onde!
Hrmpff… den kan jeg jo så lige tænke lidt over.
(Den man elsker, tugter man – eller er det omvendt? Eller gi’r det i virkeligheden ikke samme resultat. Egentlig?)
-
Rabarberpie…
De der knægte/mænd jeg arbejder sammen med får julelys i øjnene, når de hører ordet hjemmebag…– men er der nogen af dem (eller deres koner/kærester) der gør noget ved det..?
Næ næ… men de snakker rigtig meget om det!
Nåmen jeg kom til at skylde for noget privat hjælp jeg fik i dag – og da jeg samtidig fik en ladningfuld rabarber forærende af en af dem og bliver de, sammen med noget rørsukker, vanille, mel og smør, omsat en rabarberpie, som de kan få lun i morgen sammen med lidt flødeskum.
Kender jeg dem ret falder det smag (:
-
For et år siden
For et år siden trådte jeg ind af den her dør for første gang… som medarbejder i afdelingen bag den i hvert fald.
Det var med noget ambivalente følelser. Desværre. Jeg var så glad… lige indtil dagen inden kl. 13.12, hvor der tikkede en mail ind. Der var en, der synes han lige ville ødelægge min glæde… og selv om jeg forsøgte at sige til mig selv: “fandeme nej, det skal han ikke ha’ lov til“, så havde jeg en kæmpe knude i maven de første dage.
Det er forlængst glemt og i dag kunne jeg ikke være mere glad for mit jobskifte. Eller mine kolleger. Allesammen. Også knudemanden (-:
Jeg er heldig og priviligeret… at få lov at stå op om morgenen og være glad for at skulle af sted.
Hver eneste dag.
-
En sløv start
Arbejdsdagen startede uden adgang til omverdenen… netadgang altså.Christian og jeg var mødt som de eneste og da vi fortsat sad alene efter knap en time (og stadig netløse) undrede vi os… havde vi måske overset en eller anden obskur helligdag… eller et stort skilt nede ved indgangen “vi omlægger nettet i dag – gå hjem“!
Teknisk hotline lukker først telefonerne op kl. 8, så her var heller ikke umiddelbart hjælp at hente.
Toilet golf havde, i tilfælde af den slags katatrofer, været helt på sin plads og kunne afhjælpe noget af den stress, der melder sig når man på den uplanlagte måde skal sidde uvirksomme hen.
1½ time føles pludselig som enooormt lang tid og det er temmelig begrænset, hvor lang tid man kan få til at gå med en notepad.
Også selv om nogen hårdnakket vil påstå, at det netop var hvad jeg burde holde mig til :-/
I gang kom vi. Lidt.
-
Somom
Allerede inden Tour de France spillet er begyndt, er “de” begyndt at føre sig frem med beskidte tricks…
Den der ler sidst..!
…
PS: kunne I ikke komme med et fantastisk forslags til en mod-afstemning (spørgsmål + 3 svar muligheder) jeg kunne poste… svidende og sådan slam-så-lukkede-vi-lige-munden-på-dem?
-
Enten eller
Så du måneformørkelsen i aftes? Ja altså ikke fordi jeg gjorde. Det var laaangt over min sengetid. Tilgengæld oplevede jeg den mest fantastiske vindstille morgen med mosekonebryg i solopgangen. Jeg gik og tænkte på, at sådan en morgen er det en fornøjelse, at have hund og at de mennesker, der bare går fra hoveddøren, ud i bilen og ind på jobbet går glip af noget. Meget.
Sanseindtrykket man får sådan en morgen kan man leve på langt op af formiddagen. Deværre holdt det ikke dagen ud og i det øjeblik jeg stemplede ud kl. 15 begyndte den første regn at falde. Så går det fede altså lidt ud af fornøjelsen ved at have hund… ikke fordi, som mangeårig hundeejer har jeg selvfølgelig alt det rigtige i beklædning… men alli’veller! En lun sommeraften er da klart at foretrække.
6 timer… arbejdstimer… tilbage, så er det allerede weekend igen. Ingen planer forude. Endnu. Og det gør mig ingenting, hvis der heller ingen kommer. Det skulle da lige være hvis (…)
…
PS: også i dag var jeg vidunderlig… men det var denne gang sagt med sådan et lidt underlig ironisk undertone. Et par timer senere gjorde jeg noget mindre klågt og blev fluks oplyst om, at vidunderlig og klåg er en yderst sjælden kombination. Hrmf… somom. Men bare de morer sig 😕
(er der forrresten ikke noget med, at den man tugter elsker man?)
-
Mere selskabelighed
I øjeblikket afløser den ene slags selskabelighed den anden. I aftes var det afslutningsfest i bokseklubben og om lidt gøres der klar til svendegilde. Sammen med mine kolleger fejrer vi i formiddag Henriette, som for nylig er udlært it-supporter i vores afdeling.
Men så holder jeg altså også weekend bagefter..! Jeg har forsømt både hus og have i den forgangne uge og inden weekenden er omme, skal jeg altså ha’ luftet både støvsuger og græsslåmaskine.
Men det er ikke endnu… først fornøjelser og så pligter 🙂
