-
Dag 1, 2022
Det var en meget stille nytårsaften i Hals.
Om det er coronaen, der har lagt en dæmper på festlighederne eller om Halsboerne var taget udenbys, skal jeg ikke kunne sige, men før midnat var der ikke meget larm i byen.
Det betød, at hundene uden problemer kunne få tisset af inden det store midnatsbrag.
En rundtur i byen til morgen afslørede, at der trods alt havde været folk i byen.
Sidste år var alle mine vinduer smurt ind i barberskum og ovenpå sat wc-papir så huset på forunderligvis havde fået matterede ruder. I år slap jeg med tegnede tissemænd på alle ruder. Heldigvis med noget som umiddelbart lod sig tørre af.
Et er nytårsløjer, det har jeg ikke noget imod, men jeg så desværre også decideret hærværk. Belært af erfaring har jeg fjernet postkasse og andre løse genstande. En lille indsats, som sparer mig for mange ærgelser.
Dagen derpå skal bruges til stille nydning i selskab med de to franske. Jeg strikker ben på Selmas sovedragt, mens jeg ser Mare of Easttown på HBO Max – tosset god krimiserie med en fremragende Kate Winslet i hovedrollen.
Samtidig lakker juleferien mod enden. Det har været 12 skønne skønne fridage.
-
Så så man os
Pga. sneen var Aab’s superligahold sendt til træning i en af byens andre klubber.
Dén info var ikke nået (…), så hvis du hører, at der er observeret et par suspekte personer sidde i en parkeret iGo overfor Aab’s kunstofbane i Aalborg Øst, mens de overvågede, at nogen andre (forgæves) forsøgte at fjerne sne fra banen… så var det bare os 🙂
Det gav mulighed for nærvær og uforstyrret snak… så det var herlig spild af tid.
Der gik en rum tid – uden vi havde set skyggen af en spiller – et par klik på mobilen og så blev miseren opdaget. I hast gik turen til den anden klub, hvor jeg fik overdraget nøglerne til iGo og kunne køre hjem.
Det var tidligt, stadig lyst og sådan en chance lader jeg ikke gå fra mig.
Lillebror blev pakket og vi tog en tur ud i den sneklædte hundeskov – og fik er herlig afslutning på torsdagen.
-
Et lille bitte drys og kaffe
Jeg ønsker mig kulde og et ordentligt pulver sne og alt vi fik i dag var et lille bitte drys.
Et tjek på tv programmet for i aften viser, at DR2 sender hele aftenen live: Farligt vejr over Danmark. Det kunne jeg godt mene noget om, men tænker det er klogest at undlade.
Jeg kunne ellers godt ønske mig en lille smule farligt snevejr i Hals og omegn.
Da vi nu ikke fik noget sne kunne jeg sagtens lægge vejen ind omkring midtbyen. Jeg drønede i rekordfart gennem Salling og hjembragte en ny el-kedel. Det er ikke så længe siden jeg købte den sidste, men den sorte emalje var krakeleret og skallede af i store flager. Det var grimt at se på.
Det er den absolut mest brugte maskine i mit køkken og derfor var jeg villig til at spendere lidt ekstra på den. Det blev en Kitchen Aid i børstet stål – sat 500 ned – så det er ok, og jeg og min tegnedreng er glad. Den varmer en liter vand på nul komma dut og har oven i købet har sådan en ‘hold vandet varmt i 30 minutter’s funktion.
– og så er der kaffe 🙂
-
It’s oh so quite
Den første måned.
Den første mandag.
Den første strandtur.
Det blev en af de smukke.
En af de kolde.
En af de stille.
-
Godt nytår
Året er nu lidt mere end 13 timer gammelt og oprydningen efter den sidste aften er i gang.
Jeg havde demonteret min postkasse og fjernet hvad der kunne friste udenfor, så skaderne på matriklen var yderst minimale… lidt fyrværkeriaffald og barberskum på vinduerne.
Thats it.
Om ikke så længe pakker jeg Lillebror, den varme jakke og røjserne og kører til Skørping, hvor jeg skal hente en, der måtte arbejde nytårsaften-/nat. Jeg håber, at jeg kan lokke ham med rundt om Store Økssø… jeg tænker, at vi alle sammen trænger til noget frisk luft inden hverdagen igen melder sig.
Et helt friskt nyt år ligger og venter.
Sæt i gang 2017… jeg er klar til at tage mod, hvad du bringer af uperfekthed og kontraster.
-
Lille fredag
Jeg fandt det allerførste tegn på forår derude i dag – gæslinger. Eller det vil sige, at jeg faktisk også har erantis i haven men det er ikke sådan rigtigt i naturen, vel… så det gælder ikke.
Torsdag ringede vækkeuret ekstraordinært tidligt. Jeg havde aftalt en kl. 7 afhentning af P fra jobbet i Skørping, så der var afgang hjemmefra 06.10. Det blev knap 100 km på landevejen inden jeg selv kunne stemple ind, men jeg klager ikke… slet ikke… jeg er en sucker for det gode selskab (:
-
Magisk morgen
Ikke lang tid efter jeg have gjort klar til fotografering ved havnen, begynde de at dukke op… vinterbaderne… kun iført badekåbe og badesandaler. De frabad sig fotografering – desværre – det havde været fedt med silhuetter på trappen nederst til højre. Men jeg respekterede naturligvis deres anmodning.
Jeg var i fuld vinterudrustning for morgenen var bidende kold og hvis jeg en gang har haft lyst til at blive vinterbader, så forsvandt den lige der. Det ser så tiltalende ud når man ser det på tv men når man er on-location, er det pludselig ikke helt så attraktivt.
Men morgenen den var fa’me magisk.
-
Dyr til højre..
Jeg havde set, at der var annonceret jagt i hundeskoven i dag og besluttede derfor, at mosen måtte være stedet, at lægge formiddagens travetur.Her havnede vi så også ganske ufrivilligt midt i årets sidste fællesjagt… der blev råbt og skudt, og turen blev i det hele taget hurtigt langt mere spændende end jeg brød mig om.
Jeg talte med en af klapperne og han forsikrede, at der ikke blev skudt ud mod vejen.
Godt så, men jeg havde spottet en af byens ‘bumser’ med et gevær over skulderen. Ham har jeg ofte mødt i mosen på handicapscooter og med en hel ramme Slotsbajere på bagagebæren, så jeg ved ikke helt, om jeg følte mig specielt beroliget.
Lillebror var helt cool med det hele og overordentligt interesseret i dyret, der hang på vognen.
“Dyr til højre“.. og et øjeblik efter sprang to rådyr over vejen efterfulgt af en sort labrador.
De slap med skrækken.
Og det samme gjorde vi.
-
Et magisk vinterkys
Smilet sidder stadig fast efter en helt igennem fantastisk tur i Trekantskoven.
Eventyrligt smukt og hvidt og stille og blødt og uberørt og koldt og klart – og med fornemmelsen fra jeg var barn og var den første, der betrådte den jomfruelige sne.
Magisk.
Intet mindre.
Ingen billeder er i stand til at gengive smukheden og den stemning jeg følte ved at gå her omgivet af stille blødhed.
Det ser ud til at kulden fortsætter og sneen bliver liggende weekenden over, men det bliver aldrig smukkere end på denne første dag.
-
Reddet af en travetur.. og et kram
‘Nogen’ havde glemt, at vandstanden var for opadgående og en stor del af dagens travetur på Nordmandshage foregik med våde bukser til et godt stykke over knæet.
Og jo, det var pisse koldt.
Våde bukser eller ej… traveturen var helt nødvendig for mig på det, der blev endnu en moody onsdag.
Den startede ellers godt, onsdagen… med et varmt kram af ham, der skulle låne bilen. Jeg blev måske en anelse betænkelig ved udlånet da han truede med, at fik han under 7 til dagens eksamen, ville jeg kunne samle ham op i dokken om en uge. Han forsikrede dog, at han nok skulle aflevere nøglerne til iGo inden (:
Sidst på formiddagen tikkede resultatet ind: et meget overbevisende 12 tal. Jeg tvivlede ikke et et sekund. Han er knivskarp og gør ingenting halvt!
Herefter gik onsdagen ned af bakke. Organisationsændringen i starten af 2015 har kørt mig længere og længere ud på et sidespor – fagligt – i forhold til de kolleger, jeg sidder på kontor med og dagligt har et tæt samarbejde med.
Det frustrerer mig – især fordi jeg fornemmer, at grunden ligger begravet i samarbejdet mellem de to chefer. Eller det manglende samarbejde.
De blåfrosne knæ, traveturen og endnu et kram gjorde det af med frustrationerne og jeg er klar til at lægge arm med resten af ugen…
