Et lille bitte drys og kaffe

Jeg ønsker mig kulde og et ordentligt pulver sne og alt vi fik i dag var et lille bitte drys.

Et tjek på tv programmet for i aften viser, at DR2 sender hele aftenen live: Farligt vejr over Danmark. Det kunne jeg godt mene noget om, men tænker det er klogest at undlade.

Jeg kunne ellers godt ønske mig en lille smule farligt snevejr i Hals og omegn.

Da vi nu ikke fik noget sne kunne jeg sagtens lægge vejen ind omkring midtbyen. Jeg drønede i rekordfart gennem Salling og hjembragte en ny el-kedel. Det er ikke så længe siden jeg købte den sidste, men den sorte emalje var krakeleret og skallede af i store flager. Det var grimt at se på.

Det er den absolut mest brugte maskine i mit køkken og derfor var jeg villig til at spendere lidt ekstra på den. Det blev en Kitchen Aid i børstet stål – sat 500 ned – så det er ok, og jeg og min tegnedreng er glad. Den varmer en liter vand på nul komma dut og har oven i købet har sådan en ‘hold vandet varmt i 30 minutter’s funktion.

– og så er der kaffe 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *