Hun ankom i dag, den smukke Irene.

Farverne kan på ingen måde gengives her – de er så smukke og jeg glæder mig til at springe ud i det.

Garnet er tyndt og skal hækles med nål nr. 2, så det bliver et projekt, der kommer til at strække sig over lang tid.

Opskriften virker ellers nem nok og blomsten består ‘kun’ af 4 omgange… det eneste jeg ikke lige kan gennemskue er, hvordan jeg hækler blomsterne sammen undervejs.

Jeg tænker, at det er både nemmere og pænere end at sy dem sammen efterfølgende. Jeg må prøve om jeg kan Google mig til en anvisning.

Opskriften er Liselottes og det hele er købt hos Garnudsalg hvor alt salg af opskriften vil gå ubeskåret til kræftens bekæmpelse.

Der var engang hvor jeg strikkede uafbrudt… den ene sweater efter den anden gled af pindene. Blandt andet har jeg selv strikket den (synes jeg selv) smukke norske genser jeg har på her. Det er 20 år siden. Mindst.

Jeg har brugt i tusindvis af kroner på garn og slæbte hjem, når vi var på besøg hos min daværende kærestes bedsteforældre, der boede lige klods op af Rauma Ullbarefabrikk.

Da jeg fik Poden var der ikke længere plads til strikkepindene. Jeg har stadig en sød “Marianne Isager sag” siddende på en rundpind – i str. 2 år – som aldrig blev færdig. Nu er det ligsom for sent… størrelsen er i hvert fald helt forkert 😕

Jeg har for nylig igen forsøgt mig med pindene. Men for det første driller nærsynet og så kunne jeg heller ikke længere holde koncentrationen – så også mit sidste projekt sidder ufærdigt på pindene.

Jeg tror bare, jeg vil undlade at drømme, når jeg ser de smukke ting, der frembringes rundt omkring – og så vente til  jeg bliver en gammel mormor… så måske!

– jeg strikker!

.