-
Ualmindelig forkælet…
Vel hjemme på matriklen kunne jeg høre støvsugeren larme fra de åbne vinduer… og som om det ikke var nok, blev jeg mødt af duften fra nybagte muffins, da jeg lukker døren op.
Kan man da overhovedet ønske sig mere luksus på sådan en helt almindelig onsdag.
-
Citat
O som overdreven overskuds onsdag
Jeg håber det, og god en til dig!
-
Invictus
Som Sydafrikas nye præsident står Nelson Mandela over for den kæmpe opgave, det er at samle nationen efter årtiers apartheid. I troen på, at tilgivelsens kraft kan inspirere til storhed, vælger han at frede det forhadte hvide rugbylandshold Springboks. Med præsidentens loyale opbakning kæmper det upopulære team sig op til VM-finalen i 1995, hvor de grøn-gule trøjer møder New Zealand i en ulige match.
Morgan Freeman er, i mine øjne, en af de allerdygtigste på sit felt og hans præstation i Invictus er ingen undtagelse. Morgan Freeman ER Nelson Mandela og flere gange måtte jeg da også lige kigge en ekstra gang for ikke at tro, at der var brugt autentiske optagelser af Mandela. Denne spinkle og skrøbelige mand og hans kolossale karisma løfter denne film op til at være en rigtig god oplevelse og Invictus er, i Clint Eastwoods dygtige hænder, blevet et meget anderledes vidnesbyrd om en nation under store forandringer.
Invictus er det latinske ord for uovervindelig. Titlen stammer fra et digt fra 1875, skrevet af den britiske poet William Ernest Henley. Det inspirerende digt skulle efter sigende være et af Nelson Mandelas yndlings digte.
Out of the night that covers me,
Black as the pit from pole to pole,
I thank whatever gods may be
For my unconquerable soul.In the fell clutch of circumstance
I have not winced nor cried aloud.
Under the bludgeonings of chance
My head is bloody, but unbowed.Beyond this place of wrath and tears
Looms but the Horror of the shade,
And yet the menace of the years
Finds and shall find me unafraid.It matters not how strait the gate,
How charged with punishments the scroll,
I am the master of my fate,
I am the captain of my soul.Og således beriget i både ord og billeder endte tirsdagen alligevel som … T for tålelig 🙂
-
T for…
T for tirsdagstristhed og Tell me why I don’t like Tuesdays.
Lige specielt dén her tirsdag har været sej at komme gennem. Jeg har kedet mig bravt hele dagen… bevarmigvel, jeg har skam haft arbejde nok, men jeg har bare ikke gidet at gå i gang og da jeg kom hjem, lå poden oppe under dynen og led af samme tirsdagstræthed.
T for træghed. T for træthed. T for tror vi går tidligt i seng!
-
Underligheder…
Nogen gange tror jeg bare, at man gør bedst i at undlade at spørge…
Poden og veninde! -
Et godt tegn…
Jeg bed mærke i til morgen, at fuglene faktisk er begyndt at pippe lidt i det allerførste morgenlys…
– det må være et godt tegn.
Hav en rigtig dejlig tirsdag!
-
C’est Chic
Ikke engang natbukser og gummestøvler kan skjule at her står et par Vodskov babes.
Eller noget 😆
-
2 sekunders berømmelse
På onsdag kommer DR med optagevogne og hele pivtøjet til firmaet for at bruge receptionen i vores Københavner lokation som kulisse i en ny dramaserie. I fredags blev jeg kontaktet af en scenograf og en grafiker fra DR, for jeg har en – omend meget lille – opgave i denne forbindelse.
Kulissen skal forestille et medicinal firma – og derfor er min opgave at udskifte vores loge med dette fiktive firmas på de informationsskærme, som står rundt omkring i huset og som er mit ansvarsområde.
Jow jow… jeg kommer nok ikke med på rulleteksterne, men alligevel… 😉
-
Here comes the sun
[mp3_embed playlst=”https://www.mettebech.dk/wp-content/plugins/mp3-player-plugin-for-wordpress/mp3/here_comes_the_sun.mp3″ colors=”#a93436″]
Den rødhårede og jeg nød en stille stund på traveturen. Den rødhårede med at studere heste og undertegnede med lukkede øjne, ansigtet vendt mod solen og filosoferende lidt over, hvad fa’en jeg denne gang har sagt og gjort, der har kunnet nedkalde endnu en tavshedsfatwa over mig 😕
Men ved I hvad..? – i dag er jeg ret ligeglad! Solen skinner, søndagen er dejlig og hvad skal man så med mennesker, der ikke forstår sig på glæden i livet.
-
Jeg har min hest, jeg har min…
Jeg faldt lige over det her billede i arkivet…
Poden var skisme ikke ret gammel, da hun første gang i førte sig ridehjelm og -støvler. Jeg er ikke helt klar over om hun er 4 eller 5, men hun går i hvert fald i børnehave og var ikke større end hun måtte finde en mælkekasse og stå på for lige akkurat at kunne nå at strigle “Cirkeline” på maven.
Og lige siden har hun ikke været til at drive væk fra de heste. Ikke at jeg har prøvet. Det er ikke nogen billig hobby, men jeg har, siden vi for 6 år siden investerede i hendes halve hest, ment at de er de bedste penge jeg har givet ud. Og det mener jeg stadig. Det er verdens bedste hobby og de piger, der har deres gang på gården i Langholt er af en helt særlig kaliber. Seje, stærke og frygtløse piger, der ikke piver og er bange for at tage fat, når der skal muges ud, hvidtes stald, trækkes heste ind, gøres baner klar, flyttes spring, arrangeres stævner…
Poden kan være nok så sart og forfængelig i andre situationer, men i ført ridetøj er der ingen grænser for, hvad hun kaster sig ud i at rode med. Intressen er heldigvis stadig intakt, selv om hun nu om ganske kort tid bliver 16 og som forventet har 117 andre ting i hovedet 😉
