Om en uge er det forår
– i det mindste sådan rent kalendermæssigt. Om resten følger med er ikke godt at vide.
Min søster har fødselsdag på den første forårsdag og den kommende weekend mødes vi for at fejre hende. Næste gang hun skal fejres er der en mere omkring bordet og familien er vokset fra 9 til 10 personer.
Hun er ikke stor endnu det nye medlem, der vokser i Nannas mave. Blot 275 gram blev hun vurderet til i sidste uge til 20 ugers scanningen.
Tænk, at hun skal mere end tidoble sin vægt de næste 20 uger. Det er ret vildt.
Den anden side af Nannas familie er reduceret med 1 og i morgen bisættes hendes farmor (min ex-svigermor) fra kapellet ved Ansgar Kirke. 92 år blev hun og taget i betragtning, at hun (iflg. sig selv) har stået med det ene ben i graven alle de år jeg har kendt hende, er det da meget godt gået.
De gamle dør og nye kommer til.
Sådan må det være og kan man man slutte af som min ven Jens, der måtte herfra alt for tidligt er det ikke helt skidt.
“…jeg vil ikke herfra uden at kunne sige, at jeg fik det ud af livet som det bød mig, og som jeg forvaltede på bedste vis, at jeg levede, så jeg havde værdi for andre, og ikke kun mig selv…”
– Jens Larsen –
