Vi tror på det

Vi holder vejret og håber, at Covid-19 holder sig i ro de næste måneder.

Vores Amsterdam juletur er tættere på end den har været før. Det gør, at jeg tør begynde at kigge nærmere på byen, på hvad vi skal se, hvordan vi kommer rundt med offentlig transport, hvor vi skal spise og ikke mindst shoppe.

Vi er ikke den slags storbyturister, der styrter rundt fra den ene turistfælde til den anden, men jeg synes alligevel at vi skal se bare lidt at det byen kan byde på… udover Primark 😉

Byen huser nogle meget berømte kunstmuseer – jeg har tidligere været i byen og set Rijksmuseum – men jeg er ret overbevist om, at min rejsemakker at temmelig græsk katolsk og i øvrigt ikke aner hvem hverken Rembrandt eller Van Gogh er, så det er ikke den slags jeg leder efter.

Har du været i byen og kan give os et par tip, så tager vi meget gerne i mod.


Jeg har læst at man fejre julen anderledes end i Danmark. Hvor vi i Danmark har julemanden, har man i Holland Sinterklaas, eller Sankt Nikolaus, der er forgængeren for vores traditionelle julemand.

Den hollandske juleaften kaldes for ‘Sinterklaasavond’, og falder allerede d. 5 december, hvor der gives gaver enten om aftenen den 5. eller morgenen den 6. december (det bliver ikke i Amsterdam vi skal købe en julekalender kan jeg regne ud !?!). Der er også noget med en ‘Zwarte Piet‘, som er Sinterklaas hjælper – en tradition der de seneste år har været en del protester mod.

2 Comments

  • Mette L

    Jeg har været i Amsterdam flere gange, men det har oftest været i forbindelse med en konference, og så er man ikke helt så turistet, så jeg har ikke rigtigt nogle gode bud. Blomstermarkedet er en kæmpe skuffelse, så det kan I se på et kvarter, ved bare at gå forbi. Jeg kørte rundt med flere sporvogne sidste gang, fordi det var lidt sjovt og fordi man ser mere fra sådan en, end hvis man er under jorden i metroen. Rembrandtplein er en fin plads med en masse statuer, man hurtigt kan se i det fri, og en masse fine cafeer. Magere Brug er en af de mest kendte broer, så den skal man måske også forbi. Og så har jeg tænkt mig, at næste gang jeg skal til Amsterdam, så vil jeg prøve at finde nogen af dem her: https://whatsupwithamsterdam.com/the-mystery-of-the-sculptures/ De virker lidt sjove 🙂

    • Mette

      De er sjove de skulpture – dem skal vi helt sikkert kigge efter 🙂 Og broen, som også optræder i en James Bond film… jeg kunne nemt forestillt mig den i juleklæ’r. Tak for de forslag 🙂

      Jeg har undersøgt muligheden for at købe et 5 dages sporvognskort. Selvom centrum ikke er voldsom stor i Amsterdam, kan vi alligevel godt spare de skridt og lade os transporter rundt. Det er heller ikke godt at vide, hvor mange pakkenelliker vi kommer til at slæbe rundt med.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.