The Revenant

The Revenant betyder ‘den der vender tilbage fra døden’ og det må han siges at gøre. Leonardo DiCaprio.

Historien er kort fortalt den, at en gruppe pelsjægere overfaldes af en flok indianere dybt inde i vildmarken. De tvinges til at flygte, hvorefter hovedpersonen, spillet af DiCaprio, såres af en bjørn og begraves levende – vel at mærke efter, at man har myrdet hans søn for øjnene af ham. Han overlever selvfølgelig (mange gange) og indleder derefter jagten på morderen.

En enkel historie men fortalt med intensitet, vildskab og fantastiske billeder. Der spildes ikke en masse energi på ord her, men billedsiden gør, at man nærmest suges ind i filmen.

Breathtaking, intet mindre.

Vi blev siddende – kun os to – længe efter salen var tømt.

Den skulle lige synke ind.

One Comment

Skriv et svar til susanne Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *