Op ad bakke

Trekantskoven dufter umiskendeligt af efterår.. skovbund, gran, modne brombær, lyng, de første svampe. Den tunge fugt forstærker duftindtrykket, hænger i tusindvis af spindelsvæv og gør skoven et helt andet sted end på en sommerdag med solglimt mellem træerne.

Arbejdsdagens travlhed og privatsfærens tankemylder kastes overbord for en stund.

Her er kun mig og min pelsklædte ven.

Og det er alt rigeligt.

IMG_2494

Det er sådan lidt op ad bakke i øjeblikket. Det hele. Der er igen en masse uro på jobbet, som ligger lige så tungt som fugten i skoven og lægger en dæmper på mit ellers gode humør. Og i privatsfærden er der heller ikke meget medvind at hente.

Er det virkelig for meget at håbe på, at vinden vil blæse bare en lille smule min vej?

Jeg trænger. Til lykke. Til held. Til ro. Til at finde en havn med plads til mig.

0

6 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *