Comme il faut

Når man bevæger sig i dette ekshibitionistiske landskab, sker det jo at man får andet ………… end kommentarer!” skriver den skønne Qvinde

Hun har så ret. Som altid. Jeg har dog aldrig fået andet end øretæver udover de føromtalte kommentarer. Mange øretæver. Jeg bliver i den grad tolket og især misfortolket. Der bliver lagt betydning i mine ord, som absolut intet hold har i virkeligheden.

Tænk at man gider.

Få dog et liv.

Jeres eget.

Tænker jeg.

0

12 Comments

  • qvinde

    Det jo det, uanset hvor meget nogle tror de kender os- udelukkende på det vi deler med dem her, så tager de fejl, vi er jo så meget mere, de skal bare passe på 😉

  • Catarina

    Ja, din bog og den indhold skal du bestemt ikke lave om på, for i mine øjne skriver du meget autentisk. 🙂

    Men en lille ting jeg lige vil gøre opmærksom på, er at din blog de sidste 14 dage ikke hare set lige så fed ud på min tablet som den emner har gjort. Tager lige et screenshoot og ser om jeg kan finde din mail så jeg kan sende den til dig. 🙂

  • qvinde

    Sådan er det når mennesker bliver misundelige eller føler sig truffet, så kan de have svært ved at udtrykke sig i andet end primitive udtaler.

    Sådan nogle er vi ligeglade med Mette, vi skal ikke bruge dem til andet end hvad omstændigheder tvinger os ind i af kontakt 🙂

    • Mette

      Det var også præcis den tanke jeg fik, da jeg læste første linie i dit indlæg.

      Jeg er meget bevidst om hvad jeg skriver og hvornår… jeg har indlæg liggende i “kladder”, som nok får lov at blive liggende (indtil en dag der farer en djævel i mig). Og hvis folk tror de ved alt om mig og mit liv fordi de følger med her, så tager de grumme meget fejl.

      Jeg er meget værre end mit rygte 😉

  • Anita

    Det er sgu trist, men de vil altid være der. Bare du ikke laver din blog om, for den er så meget dig, selvom den naturligvis også er censureret, og det er dét, jeg holder så meget af.

    Mere Mette, mere ‘Et øjeblik’ og op i røven med resten 🙂

    • Mette

      Og en af de alleralleraller dejligste ting ved at være her er, at jeg har lært mennekser som dig at kende Anita…

      og Pia… og Catarina… og Leif… og Therese… og Deborah… og Erika… og Liselotte… og Pernille… og Heidi… og Lilli… og Monica… og Alice… og Lisbeth… og Gitte… og Marianne…

      og hvad huland de/I nu alle sammen hedder 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *