U-italiensk

Man skal prøve noget nyt også når det gælder bøger.

Jeg er en af de mange, der sværmer for de nordiske krimier… men så faldt italienske Donato Carrisi’s debutroman “Sufføren” ned i min indkøbskurv (hov).

Jeg var ærlig talt en smule skeptisk. Jeg er vild med islandske Arnaldur Indriðason, men det er pokkerme lidt svært at holde styr på personerne og særligt deres navne. De er svære at udtale, svære at huske og endog svære at kønsbestemme. Er det italienske lige så problematisk?

Heldigvis viste det sig, at bogens navne er valgt så alle kan være med. Også ikke-italiensk kyndige. Faktisk er hele historien universel. Den er skrevet uden at nævne specifikke byer og steder og kunne reelt foregå hvor som helst. Og når som helst… for der findes heller ingen tidsangivelser i bogen.

Suffløren er gennemført, grusom, bestialsk og en af de bedre krimier jeg har læst… og kan varmt anbefales.

Specialagent Mila Vasquez er ekspert i at spore forsvundne børn. Sammen med kriminologen Goran Gavila og et specialiseret efterforskningshold bliver hun sat til at lede efter ligene på fem brutalt myrdede småpiger. Eneste spor i sagen er pigernes afhuggede arme.

Efterhånden som holdet tror, at sagen nærmer sig en opklaring, åbner der sig en bundløs afgrund af nye makabre mord. Det ene mere gruopvækkende og rystende end det andet.

Agenterne står over for en uhyggelig og udspekuleret seriemorder, der ond skabsfuldt agerer fra sit skyggested og langsomt, men sikkert bevæger sig ind på dem. Det bliver et kapløb på liv og død, hvor det ikke længere står klart for nogen, hvem der er til at stole på …

0

6 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *