Et meget stort femtal…

For nogle år siden lige før jul satte poden og jeg os til rette i en stuvende fuld Vor Frue Kirke. Og når jeg siger stuvende fuld, så mener jeg det. Vi sad i bogstaveligste forstand lårene af hinanden – men det gjorde ikke noget for hele kirkerummet summede af glad forventning.

Da der er fyldt op og kirkedørene lukker sig bag de sidst ankomne, går døren op til et baglokale og Etta Cameron træder ud… og indtager rummet. Virkelig indtager og jeg kan huske jeg tænkte WOOOW. Hele kirkerummet dirrede, alles ansigter flækkede i et kæmpe smil og lysene blev tændt i øjnene. Og med god grund for det var en varm og nærmest religiøs oplevelse. Ikke nok med at hendes stemme og musikken rørte ved noget, så var hun som performer helt unik. Inden denne specielle julekoncert var ovre havde hun været rundt, kantet sig ind mellem kirkebænkene og haft øjen- og kropskontakt med hver enkelt… et håndtryk, et klap på hovedet, et strejf på kinden… hver eneste koncertgænger blev bemærket. Poden mere end én gang, men hun sad også og så yndig ud der på første række 🙂

Igår døde hun og jeg glæder mig ekstra meget over, at jeg/vi nåede at få den oplevelse.

Jeg er ikke religiøs… men den aften var jeg… hvis I forstår!