Fremleje af hund

Bordeaux fremlejes i en periode på ca. 3 uger 😕

En tæve i løbe tid kan være noget af en prøvelse. Den rødhårede er pibende, klæbende og tåler stort set ikke at blive efterladt uden opmærksomhed. Hun står op før en vis mand får sko på og helmer ikke før hun har fået mig ud af fjerene også.

En hund af hendes størrelse bløder en del og hun er derfor iført løbetidsbukser, når hun ikke opholder sig i bryggerset. Men den her gang synes hun absolut, at 5 minutter iført den latterlige beklædningsgenstand er nok og at de indlagte bind skal pilles i atomer 😕

Og der er kun gået 4 af de 21 dage..!

Nå… der er nok ingen fornuftige mennesker, der hopper på en fremlejeaftale med den dårlige reklame – og så  må vi vel døje med hende selv. Og jeg kender jo selv til at være lidt utidig i perioder… LIDT sagde jeg 😉

Vi kan jo ikke gøre for at hormonerne spiller os et puds med mellemrum. Eller noget!

0

17 Comments

  • Anette B

    …kommer til at tænke på et skilt til bilen, jeg engang så… Teksten lød:
    Dette køretøj er ikke aflåst… Nøglen ligger under hunden; og så et billede af en DdB 😆 😆

  • Anette B

    hmm… min chef kunne måske være interesseret… 🙂 Hun er lige kommet hjem fra skiferie, med et brækket ribben og til et indbrud 🙁 Og Politiet har vurderet, udfra at der kun er stjålet småting, som kan være i lommerne, at de sikkert har orienteret sig om hvad der ellers er i huset, og vil komme igen efter de store ting…!
    Rart at vide… NOT 🙁

    • Mette

      Ikke specielt betryggende… godt vi har vores rødhårede. Alene synet af dem kan vel få selv den mest inkarnerede indbrustyv til at vælge et andet hus. Håber jeg.

  • Trine med hundene

    Kan så varmt anbefale en sterilisation. Man slipper for bløderiet og angsten for at de kære damer skal få underlivsbetændelse eller cyster i underlivet som de jo har for vane når de når op i alderen.

    “Sjasen” var turen igennem i onsdags. Hun var godt nok sølle et døgns tid men allerede dagen efter var der turbo på og den tykke her har travlt med at holde hende i ro :0/

  • Monica

    ah med det fjæs… så ku’ man da godt blive fristet… Bundy Bullmastiff ( kastreret..) ville helt sikkert byde hende velkommen… og ikke fatte hvad han skulle gøre med hendes længsler… :o)
    Monica

    • Mette

      Vi har også haft en kastreret han – og han kunne godt dufte at noget var anderledes, men hvad han skulle stille op med det, anede han ikke 🙂

  • Deborah

    Ja jeg kender UDEMÆRKET, at være utidig, men de tider er heldigvis forbi. Det er også derfor jeg altid hellere har villet have hanhunde. Iøvrigt gør det samme sig gældende for hestene. De kan også være helt umulige, når det står på.

    • Mette

      Hanhunde har så andre gener som tilgengæld varer året rundt!

      Nanna siger godt at fjorddyret indimellem er ganske umulig… hingstegal kalder hun det – og det kender jeg også godt til 😉

  • Lisa

    Ville bestemt gerne have indgået en fremlejeaftale på den charmerende “rødhårede”, hvis ikke det lige var fordi matriklen her i Vodskov også inkluderer 45 kg tung schæferhan, der er meget dameglad, når de “dufter rigtigt”. Nyder meget de absolut skønne blleder af den ovennævnte.

    • Mette

      For søren Lisa – ja, det kunne blive en skøn blanding… en langhåret bordeaux, eller måske en rød schæfer med underbid 🙂

  • Charlotte

    JEG hopper meget gerne på en 3 ugers lejekontrakt, med alt hvad det indebære, af tidlig morgenvækning, bukser der skal på igen og igen, kløen og nussen i en uendelig hed, vil tage det hele med og mere til, for at få lov til at være i selskab med den dejlige rødhåret “strigle” Hun er uimodståelig.
    Så pak bare en feriekuffert og jeg skal hente hende som en “mis”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *