Planlægning
Engang var den det store forkromede 5 kolonners familiekalender, der blev indkøbt hvert år. Den kunne rumme alt fra de enkelte familemedlemmers aftaler til fælles arrangementer, fødselsdage, hunde tamtam osv.
I dag kan vi nøjes med “single” versionen med kun 2 kolonner 🙂
Men ikke desto mindre er den et uundværligt redskab i vores lille to-personers-famile, og det er en helt fast og klar regel, at den skal holdes opdateret. Undertegnede har en hukommelse som en si (siger nogen) og poden kan meget vel ha’ sagt, at hun skal noget f.eks. en fredag aften og så laver jeg andre aftaler, fordi jeg glemmer så nemt. Nu er det sådan, at kalenderen konsulteres først og står aftalen ikke her, gælds den ikke! Og det gælder begge veje!
Nå okay… helt så firkantet er det heller ikke, men det er det vi tilstræber og det fungerer i hvert fald slet ikke uden.
De næste 9-10 dage er alle aftaler imidlertid indstillet. For Nannas vedkommende. Der er noget afhentning og indflytning i dag af en helt uimodståelig hundehvalp hos det fædrende ophav, der trækker noget så gevaldigt. Poden har taget permanenet ophold hos ham helt frem til næste weekend. Helt uforståeligt hvis du spørger mig. Eller noget 😕
Barnløs og dermed fri af hverdagsmadlavningens tyrrani… JUBIIIII… det skal straks noteres på den nye kalender 😉