The Reader

Af uvist hvilken årsag nåede The Reader ikke biograferne i Aalborg. Det er rigtig synd, for det er på alle måder en dejlig film. Heldigvis kan man nu få den på DVD, og det var den, der underholdt os fredag aften.

THE READER begynder i efterkrigstidens Tyskland, hvor den 15-årige Michael Berg pludseligt bliver dårlig på vej til skole. Han får hjælp af den dobbelt så gamle Hanna – og de to indleder en uventet og lidenskabelig affære. Men en dag er Hanna forsvundet, og Michael står uforstående tilbage. 8 år senere, da Michael som en ung jurastuderende overværer en række retssager mod krigsforbrydere, møder han atter sin tidligere elskerinde, under ganske andre omstændigheder. Hanna er anklaget for en forfærdelig forbrydelse, men nægter at forsvare sig selv, og det går langsomt op for Michael, at Hanna muligvis gemmer på en hemmelighed, som hun anser for mere skamfuld end mord.

Ud over de indholdsmæssige tungtvejende emner om skyld og skam i efterkrigstidens Tyskland, er det en smuk kærlighedshistore med fine skuespilspræstationer. Specielt Kate Winslet tegner et fint og nuanceret billede af Hanna Schmitz, en rolle som gav hende en Oscar for bedste kvindelige hovedrolle i 2008.

Den får en en varm anbefaling herfra!

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *