Knus eller ej

I dag fik jeg en mail, som indeholdt en længere mail korrespondance mellem to mænd. Hvad den handlede om er sagen ligegyldigt, men det der undrede mig var, at de begge underskrev sig “Knus xx”.

Jeg ved godt, det er meget brugt. Poden bruger det til alt og alle: “knuzzzz” – men det hører jo også mere hendes generation til. Og jeg skal ærligt indrømme, at det skurrede en anelse i mine øre/øjne at se det blandt to voksne mænd 😕

Eller er det bare mig?

På mig virker ordet meget “intimt” og det er bestemt ikke ét jeg kaster i grams! Jeg bruger den afskedshilsen til de ganske få mennesker, jeg har inde under huden, mennesker som jeg har tæt på og som jeg rent faktisk også fysisk knuser! Og det er ikke ret mange… men sådan er jeg! Tidligere blev jeg decideret skræmt, når jeg kom ind i familier, hvor hilseritualet er et knus. Det overtrådte i den grad min privatsfære og gør det stadig, selvom jeg er blevet meget mere afslappet omkring det. Måske skulle jeg i virkelighed blive bedre til det. Knuse altså!

Argumenterne for, er mange og gode

Knus er dejligt.
Modvirker ensomhedsfornemmelser.
Åbner for følelsernes sluser.
Opbygger selvtilliden. (Whaauw! Han gav mig et knus).

Knus slapper nerverne af.
Holder arm- og skuldermuskulaturen i form.
Medfører strækøvelser hvis du er lille.
Medfører bøjeøvelser hvis du er høj.
Frembyder et sundt alternativ til promiskuitet.
Bekræfter vi er fysiske væsener.
Er et hundrede procent demokratisk – alle er valgbare til et knus.

Knus er fuldt ud økologisk forsvarligt og nedbryder intet miljø.
Kræver ikke speciel opbevaring.
Gør gode dage bedre.
Gør umulige dage mulige.
Fylder de tomme minutter i livet.
Og bliver ved med at gavne os længe efter at knuset er ophørt.
(fra bogen “Knus hinanden)

Knuser du til højre og venstre… fysisk og/eller skriftligt?

0

10 Comments

  • Anita

    Lige præcist formuleret. Man skal mene det, ville det og turde det. Først da, blir’ det godt.

    Jeg er ikke opvokset med knus, kram og kys, så det har taget mig en del år at lære det; at det ikke gør ondt, men for pokker, hvor har mange mennesker dog overtrådt min grænse, inden jeg forstod, hvad det handlede om. En meget sjælden gang er min grænse blevet overskredet sidenhen, men det handler mest om fulde mennesker, når jeg selv er pinlig ædru. Så slår jeg HELT bak og skal under ingen omstændigheder røres!

    Men idag tør jeg godt gå til folk og man kan lynhurtigt fornemme, om de er til knus eller ej, synes jeg.

    Arj, jeg må altså under dynen nu. Bogstaverne danser på skærmen. Godnat og sov godt 🙂

  • Mette

    Enig Anita – der findes ikke noget bedre end at få et varmt knus af et menneske man holder af.

    Men man skal mene det og man skal turde det… ellers bliver det akavet (for mig i hvert fald)!

  • Anita

    Jeg knuser med de mennesker, jeg føler mig godt tilpas med og som jeg ikke føler det kejtet med. Jeg kan sagtens knuse et menneske jeg ikke har set før, men kun skrevet med via nettet, men jeg gør det kun, når jeg kan fornemme, at det er rigtigt at gøre. Det samme gælder mailknus.

    Idag var jeg en tur på Farmen og fik det længste, dejligste og varmeste knus af den gamle bøsse og det gjorde simpelthen så godt, at det stadig sidder fast i kroppen på mig. Knus GØR virkelig godt, men kun hvis man kan li’ det. Det tror jeg på 🙂

  • Mette

    @ Belle Blues – jeg har en enkelt kollega jeg er på knus med, men det bliver selvfølgelig kun brugt i mails jeg ved ikke skal sendes videre i arbejdsøjemed

    @ Catarina – jeg tror vi tænke det samme, det er sådan lidt bøset (uden der er noget i vejen med at være det)!

    @ Katrine – sådan har jeg det også.

    @ Tina – Så er det ikke kun mig.

    @ Deborah – jeg ville faktik gerne men “noget” stritter imod

    @ Leif – Knus tilbage – så er der balance 🙂

  • Deborah

    Jeg skriver det kun til folk, jeg kunne finde på at knuse i virkeligheden! Det er jeg så til gengæld meget gavmild med. Jeg tror fysisk kontakt og menneskelig varme er GODT for os!

  • Katrine

    Hm… Jeg vil MEGET hellere knuse skriftligt end fysisk!!! Er absolut ikke tilhænger at for meget fysisk kontakt, så det er kun min nærmeste familie jeg krammer!

  • Catarina

    Jeg ville nok også undre mig, hvis jeg modtog en sådan mail. og sikker også tænke om det nu var to mænd eller to, nå ja… nosseløse mænd. ;-)Jeg kunne aldrig finde på at skrive knus til en kollega.

    Jeg bruger også kun knus til venner og familie. 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *