Vinterfornøjelse

Sneen daler i store tykke fnug ned over Vodskov – og det var mere end vores lørdagsdovnekroppe kunne sidde inde og se på.

Vi måtte naturligvis i skoven. Vi hev hver vores skidragt uden på nattøjet og så afsted… og stor var fornøjelsen for både to- og firebenede.

I løbet af eftermiddagen er der kommet mere og mere sne. Jeg elsker sne. Haven bliver smukkere, skoven bliver smukkere, alting bliver smukkere, når sneen lægger sig tungt.

Jeg krydser fingre for, at det bliver liggende til i morgen og at solen så vil titte lidt frem. Mit kamera og jeg vil meget gerne se op og se skoven klædt helt i hvidt.

0

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *