Resignere [ræsin’je’re] vb. -r, -de, -t
afstå fra sine krav og ønsker og affinde sig med forholdene
Godt så… det er det jeg må gøre. Resignere. Selv om det gør mig ked af det.
Jeg orker nemlig ikke længere vente på, at få bare en lille bitte smule positiv feedback på mine initiativer. Jeg har forstået vinket med vognstangen! Selvom det aldrig er blevet udtalt klart!
Her kunne jeg godt ha’ fundet på at sige “f***”, men det gør jeg selvfølgelig ikke 😕 I stedet resignerer jeg – og vender mig mod det, der allerede ér. Familien først og fremmest… men også venskaber, som alt for længe er blevet forsømt.
.
5 Comments
Deborah
Amen! Men jeg kender det UDEMÆRKET! IKke spor sjovt. Søndagsknus til dig!
Gitte
Jeg kan kun give Leif ret. Op med humøret 🙂
Leif
Jeg er helt enig med Katrine, vi er rigtig glade for at “kende dig”, Mette 🙂
Mette
Tak Trine – det var rigtigt pænt sagt.
Katrine
Indimellem må man erkende sit nederlag… Det er aldrig sjovt.
Men Mette, du er sådan et varmt og humoristisk menneske, så du må klart mangle i den andens liv!!!
Op med humøret, vi andre er nemlig glade for at “kende” dig 😉