Jeg ved det godt..!

Jeg har lige set Leif og Co. knokle derud af i DR’s program “Ha’ det godt”. Et eller andet sted ville jeg ønske, det var mig. Jeg var rigtig glad og tilfreds med mig selv, da jeg sidste år endelig kom i gang med at løbetræne. Det blev der desværre sat en brat stopper for den 18. juni i år, hvor jeg blev ramt af blodpropper i ben og i begge lunger.

 I 1½ døgn, indtil jeg blev akut indlagt, var min puls konstant mellem 100 og 160 – mit hjerte knoklede i bogstaveligste forstand for at skaffe ilt. Jeg var rædselsslagen, virkelig rædselsslagen da jeg fandt ud af situationens alvor.

Selvom jeg godt med min fornuft ved, at jeg gerne må og sagtens kan gå i gang med at motionere igen, så tør jeg ikke… jeg har prøvet både at spinne og løbe, men går fuldstændig i baglås, når pulsen begynder at kunne mærkes! Så skynder jeg mig at stoppe op – bare lige for at mærke, at den altså også falder igen, at jeg ikke fremprovokerer en ny “tilstand”.

Fuldstændigt irrationelt, jeg ved det godt!

Men indtil videre består dagens motion af ca 1½ times daglig gåtur med den rødhårede – og som én har sagt til mig, “det er bedre end ingenting”.

.

3 Comments

  • Deborah

    Faktisk har jeg læst fornyeligt, at man forbrænder lige så meget ved at gå som og løbe! Så gå du bare lange ture istedet for. Jeg har astma og nedsat lungefunktion, så jeg ville falde død om, hvis jeg skulle spinne og løbe. Det er ikke alt, der passer til alle, noget passer bedre til nogen andre, og vi skal hver især gør det, der er rigtigt for OS! Jeg synes, som mange andre, at det er flot, hvad Leif og Co. gør, men derfor behøber det ikke være rigtigt for dig og mig – og det skal du huske! Når tiden er rigtig, og hvis du har lyst, så tror jeg da også, at det er godt at se sin frygt i øjenene, som det hedder, men når du er klar. Du slår mig bestemt ikke som en pige, der let lader sig skræmme! Gåture er også rigtig godt!

  • Leif

    Jeg forstår et eller andet sted godt, at du bliver bange og ikke tør, men uden at jeg skal gøre mig klog på det, så tror jeg ikke at du på nogen måde vil fremprovokere en ny “tilstand”.

    At din puls svingende så markant i halvandet døgn, var jo fordi din krop pludselig kæmpede løs som følge af blodpropperne.

    Hvis du derimod får hævet pulsen som følge af en god omgang motion, vil du i bund og grund bare forbedre din kondtion og forbedre din krops evne til at kæmpe mod sygdomme, stress m.m.

    Måske skulle du tage med en omkring din frygt? “Face your fear” er kendt som en af de bedste måder at kæmpe imod den slags følelser.

  • Pia

    Det ér det os Mette, og ud over det så findes der altså ikke mange ture som er hyggeligere end dem med hunden:)

    Og nu er du jo heldig at du hverken er stor eller tyk, så den der træning, den skal nok komme når tid er. Jeg vile sgu nok os få meget store runde øjne hver gang min puls røg op, hvis din omgang havde været min.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *