Vejgaard historier

Jeg dumpede tilfældigt ind på den lokale tv-station, og her blev Vejgaard Lokalhistoriske Forening præsenteret af den lokale (nu pensionerede) frisør Kaj N. Pedersen, som havde til huse på Hadsundvej lige ved siden af “Betonbageren”.

Jeg har boet i Vejgaard hele min skoletid, så det var lidt sjovt at høre alle hans historier, om byens gamle forretninger, biografen og om alle bydelens originaler, som jeg sagtens kan huske, når jeg nu hører om dem og ser billeder.

Jeg kunne sagtens ha’ bidraget med en masse af mine egne… der var heksen på Mariendalsvej, alene historierne om hende skræmte alle os unger, der var slik manden med ørehårene (han havde så vidt jeg husker buske i ørene 😉 ), der var pip-Hans som sang arier for min skolekæreste stående neden for mit vindue og det var her rockerklubben “Hunters” holdt til. Det var ikke kedeligt at være barn i Vejgaard, det er helt sikkert!

Foreningen holder til på Vejgaard bibliotek, og den skal helt sikkert aflægges et besøg en dag. Her vil jeg sikkert kunne fortabe mig i minder.

.

0

3 Comments

  • john k

    Husker specielt Skod-Tommy, som altid gik rundt med walkman og en guldbajer i hånden. En stakkels skæbne.

    Ja og så var der selvfølgelig altid disko-dasko hver fredag, på Rio Grande, hvor vi stod som sild i en tønde …og hvis man var fræk, så kom en cigarrygende Finn og satte os på plads ( respekt ).

    En sjov personage i Vejgård, var netop Egon slikkeren, som vi unger var overbevist om, havde en gajol bag ved øret. Fedeste trick var at få ham til at vende sig med ryggen til og blande slik, så man kunne se gajolen …hehe 😉

    Noget af det dummeste, som vi unger i Vejgård har gjort, var at stoppe et kanonslag ind i aviskioskens cigaretautomat …ups, så var det bare afsted ( kapooow ) 🙁

    Senere var det fuld fart rundt i Vejgård på knallert og et af de fede steder at mødes med andre, var på toppen af Signalbakken …med en dejlig udsigt over Aalborg.

    Desuden stod vi knægte altid og savlede over et fedt hifi anlæg hos Tage Hupfeld som man selvfølgelig ikke havde råd til og ofte snakkede hans kone ørene af en og man kom næsten altid ud af butikken med en nyindkøbt vinyl plade.

    Det er nogle af mine minder om Vejgård 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *