4 års fængsel

Dommen over den 16 årige, der sidste år slog Henrik Bjerremand Christensen ihjel ved Aalborg Stadion, faldt i dag. Sølle fire års fængsel. Knægten har allerede siddet et år og forventes ude inden han bliver 18.

Jeg er rystet – dybt rystet. Og hvis ikke den anklager fluks anker både dom og strafudmåling er der da ingen retfærdighed til i de danske retssale. Ikke at der er noget nyt under solen i det!

Knægten er afstumpet, kynisk, iskold og fuldstændig uden for pædagogisk rækkevidde. Brudstykker af en psykologprofil på den 16-årige lavet i tilknytning til mentalundersøgelsen af ham godtgør iflg. Nordjyske Stifttidende:

at han ikke har meget realitetssans, at han ikke kan sætte sig ind i andre menneskers tanker og følelser og ikke kan forholde sig til konsekvenser af egne handlinger.

er det ikke psykopater man beskriver sådan?

Efter min bedste overbevisning hører en knægt af den kaliber slet ikke til i et fængsel, han burde på en lukket institution med en behandlingsdom i lommen.

.

0

4 Comments

  • Mette

    Jeg tror egentlig ikke på at fængselsstraf omvender nogen – men for retsbevisthedens skyld bør man stramme op.

    Der er noget ravruskede galt i at denne afstumpede unge mand får 4 års fængsel for et så bestialsk mord og Kurt Thorsen får 6 år for bedrageri og dokumentfalsk!!!

    Dét generer min retfærdighedssans voldsomt!

  • Trine

    ENIG… Desværre sidder der SÅ mange af denne drengs kaliber rundt om i fængslerne og det er bestemt ikke omvendte unge mænd vi lukker ud efter endt (al for kort) straf. Der er i dengrad noget galt med strafferammerne i lille DK….

    Hilsen Trine
    (fængselsbetjent)

  • Pia

    Jeg kan ikke være mere enig, det ér en del af en adfærdsbeskrivelse på en psykopat, hvilke vi heldigvis ikek ser mange af i danmark. Men, de som er bør slet ikke ku få andet end behandlingsdomme, intet andet vil kunne så meget som håbe på at gøre en forskel, drengen skal jo adfærdsreguleres i dén grad, og ikke på en måde som ka forekomme i fængslerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *