En krukke eller to
Disse to fine krukker stod og kaldte på mig nede i Netto. Som altid er det rasende billigt, så de skulle selvfølgelig med hjem – sammen med to stk. hortensia, lidt bunddække, jord og bark – ikke fra Netto men fra planteforretningen og det var ikke til Netto priser 🙁
Nå, pyt – der skulle lidt trøst til at rette op på den dårlige dag jeg ellers har haft… udover alle de dårlige oplevelser dagen har budt på, har jeg hovedpine, jeg er træt og har ondt i alle musklerne! I det hele taget tror jeg nok, at jeg er bedst egnet til at gå i seng – jeg kan jo sætte den bærbare på dynen og så se den sidste nye Wallander, som kom ind af døren i går.
Men først skal jeg lige have fodret afkommet og sendt hende afsted til fest i ungdomsklubben!
PS: Eksen har stadig ikke hentet sin hund og vi kan ikke træffe ham på hans mobil – måske har han slået sig ned som posemand derovre i hovedstaden!