-
Karma Kameleon
Begejstringen for de her fascinerende små øglefætre vil ingen ende tage. Se lige de øjne, der kan bevæge sig uafhængigt af hinanden, huden der skifter farve og det flotte “skæg”… jeg er solgt!
Jeg har forresten læst mig til, at de ikke, som man ellers tror, skifter farve efter omgivelserne – men faktisk gør det efter hvilket humør de er i.
Arjmen, hvor smart er det ikke lige. Tænk bare, hvis vi var indrettet med sådan et humørbarometer. Så ville vi (læs: jeg) kunne undgå en masse konflikter… “nå, han er rød i dag… så holder jeg lige lav profil” eller “dejligt, han er grøn, så kan vi rigtigt snakke og pjatte“.
Nå ja… og omvendt selvfølgelig også 😉
Jeg er færdig med redigeringen og billederne er sendt til trykkeriet. Nu glæder jeg mig til at se det færdige resultat af mine anstrengelser.
-
“En vild butik fyldt med dyr”
Det var en af de sjovere fotoopgaver jeg var på i dag… dyr opfører sig som bekendt ikke altid som man ønsker, og jeg skal hilse og sige at det er ganske formålsløst, at sige “sit” til en kamæleon 🙂
Jeg håber, billederne falder i god jord hos modtageren og kan bruges til det ønskede formål. Som tak for hjælpen slæbte jeg godbidder, ben og foder hjem til den rødhårede og hun var i hvert fald temmelig godt tilfreds med dagens udkomme.
-
Fredag før…
Poden er lige strøget ud af døren til fredag-før-efterårsferie-idrætsdag…. i en påklædning, med stylet hår og en makeup, der ikke lige harmonerede med, at hun skal bruge formiddagen på at løbe 5 km.
Men hvad ved en mor om det… ikke en fis… så jeg holdt klogeligt min mund!
Jeg har fri. Kaffen er sat over, rundstykkerne er i ovnen og jeg skal nyde formiddagsfreden frem til middag, hvor jeg har en fotoopgave hos en gammel kæreste i hans dyreforretning.
Ha’ en dejlig fredag!
-
Overvejelser for og imod
Der bliver længere og længere mellem indlæggene herinde. Jeg har mistet lysten. Bloggen har været en sjov og god process for mig, men behovet for at skrive “dagbog” er der bare ikke mere. Eller er der i hvert fald ikke lige nu. Måske vender den tilbage. Måske ikke.
Jeg har stor lyst til igen, at dykke ned i anonymiteten og bare være mig. Uden at alle nødvendigvis behøver at vide alt om mig.
Anita beskriver det meget præcist:
Jeg har det derimod utrolig godt med at vide, at ingen rigtigt ved, hvad der egentlig foregår i mit liv lige nu og her. At jeg kan gemme mig og blive lidt væk for første gang i mange mange år. At jeg kan gifte mig, købe hus, uddanne mig eller blot slå en prut, uden en sjæl ville ane det, medmindre jeg fortalte om det. Følelsen af at vende tilbage til “de gode gamle anonyme dage” føles mere og mere tiltalende…
Og det er netop dét, det gør… føles mere og mere tiltalende… i hvert fald for en tid!
Det er ikke sikkert jeg kan holde det… det er sjældent, jeg kan holde min mund ret lang tid af gangen… jeg overvejer for og imod…
– mens jeg holder en, synes jeg, velfortjent efterårsferie!
-
HIP HIP HURRA
I dag ønsker vi stort tillykke med fødselsdagen til Sofies mor…
-
Krig og kærlighed
De faste læsere herinde vil vide, at jeg tilbringer min dag foran en 50″ tv skærm, der i hele arbejdstiden viser TV2 News. På en normal arbejdsdag er det overhovedet ikke noget jeg lægger mærke til… det er som musakken i et supermarked… udelukkende baggrundsstøj.
Men i dag har været en helt særlig dag. Lige fra morgenstunden har vi nemlig kunnet følge redningsaktionen af de 33 minearbejdere i Chile. Og det har været stort og givet kuldegysninger hver eneste gang en ny minearbejder har nået overfladen.
Udover fornøjelsen ved at se lettelsen og gensynsglæden på tv-skærmen har det været så som så med smilene. Jeg har for Gud ved hvilken gang brugt energi på nytteløse meningsudvekslinger med en kollega. Vi kan bare ikke finde ud af at kommunikere. Vi graver os ned i hver vores skyttegrav, nægter at lytte til hinanden og holder i stedet for stejlt på hver vores mening. Jeg bli’r så ked af det bagefter, for det er i virkeligheden et menneske jeg er rigtig glad for og synes vældigt godt om… på alle måder.
Mit Onsdagsmorgen stjerneskudsønske blev altså ikke indfriet… tværtimod… og øv!
-
Onsdagsmorgen stjerneskudsønske
If I had ONE wish,
we would still be best friendsMen det er nok for meget at ønske, selv på en smuk onsdag morgen med knas i græsset og stjerneskud en masse på himlen!
-
Et lettelsens suk
Postkassens indhold gav mig grund til glædestårer og til at drage et dybt lettelsens suk… forløsning… efter mange søvnløse nætter og sammenbidte kæber.
Ja dear, det er fantastisk… og så på en mandag 🙂
-
To sider af samme sang…
En lidt anden variation af Burhan G’s “Tættere på himlen”
-
Ankommer til destination på højre side…
Og så holdt jeg dér… på en eller anden ukendt destination i… Snæbum! Hvem har overhovedet nogensinde hørt om Snæbum? Ja, jeg havde ikke.
Der var ellers pænt nok der i Snæbum og ved Snæbum sø, men det hjalp mig nu ikke rigtigt, når det sted jeg skulle aflægge besøg ligger i Klejtrup ved Klejtrup sø. Og det var sådan set også der, jeg havde bestilt Birgitte (læs: GPS’en) til at føre mig hen!
Jeg måtte ud og spørge om vej… han hed ikke Birgitte… og det lykkedes mig til sidst at finde en den rigtige destination, hvor der ventede varm te, nybagte boller, tre store hunde og godt selskab 🙂
Næste gang lader jeg Birgitte blive hjemme!
