Vejgaard tøs

… er du ikke godt nok en Vejgaard tøs?

lød et spørgsmål på Messenger i aften.

Tjooo det måtte jeg jo indrømme. I hvert fald i årene, mens jeg gik i folkeskole og det er jo i de år man sådan for alvor bliver præget af sine omgivelser, så når nogen spørger vil jeg helt klart sige, at jeg er opvokset i netop den bydel.

I 2008 skrev jeg dette indlæg – Du ved du er fra Vejgaard når

Jeg boede på Jyttevej fra jeg startede i skole og frem til jeg skulle konfirmeres, hvorefter vi flyttede til Filstedvej – 800 meter væk. Jeg har gået 10 år på Vejgaard Østre Skole og er konfirmeret i Vejgaard Kirke. Vi kom på Johns Cafeteria på Hadsundvej og jeg har fulgt den lokale fodboldklub VB rundt i jylland/verden. Min skolekæreste Peter var en habil fodboldspiller og spillede i den bedste ungdomsrække. Jeg var med holdet rundt til kampe og sågar på en tur 3 uger til USA.

Det var så også noget fodbold info jeg skulle have i aftes. VB slog nemlig Hobro (som spiller i Superligaen) ud af pokalturneringen. Lidt en sensation på Soffy Road. Åbenbart.

Engang kendte jeg hver en spiller på holdet.

Nu er det nok deres børn, der udgør en del af holdet.

2 Comments

  • Karin

    Det er dejligt med minder fra en svunden tid.
    jeg havde studiejob på Salverkrukken, både som afrydder, men serverede da også på travle aftner.
    De stunder på sidelinjen VB, mindes jeg også, det var i perioden 1979 til 1980. husker dog ikke lige om det var serie 6 eller seriøs fodbold 😉. husker mest det var der jeg sov en brændert ud efter alt for mange vågne timer i træk. Det skete jeg stod op torsdag morgen, og først fandt dyner søndag aften efter lektierne var lavet. Kun afbrudt af en lur på fodboldbanerne 🤣

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *