Hvad skal dyret hedde?

Kategorier Fransk Bulldog

Jeg havde jo egentlig besluttet, at min næste hund skulle hedde Bob D. Det hed en hund, jeg havde i en drøm. En drøm jeg havde før Jack D. kom ind i mit liv, så det er ikke der D’et er kommet fra.

‘Peter’ har også været overvejet, fordi jeg kender en mand med det navn, som minder ret meget om en gnaven bulldog.

Men måske har du et federe forslag – både til en han og en tæve.

Kom frit frem – så har jeg lidt at få ventetiden til at gå med 🙂

(man skal klikke på indlæggets overskrift for at komme til kommentarfeltet – hvis du skulle være i tvivl 🙂 )

33 tanker om “Hvad skal dyret hedde?

  1. Hvad med Onslow?

    En hvalp (og hund i det hele taget) er enten på eller ej, så On-Slow er et godt udtryk for deres aktivitetsniveau, ikk?
    Og så er det godt at kalde: OOOOOOnslow ….
    ….for ikke at tale om den skønne figur fra “Fint skal det være”: Mrs. Hyacinths svoger =)

      1. 😉 Jeg solgte engang en bordeaux hvalp, Bucket Onslow, han spiste en bil indefra! Men for pokker hvor har jeg hørt mange sjove historier fra den kant, så alene navnet kalder gode minder frem

  2. Valborg eller Orla. Gode navne, både til dyr og mennesker, men de kræver noget personlighed for at bære navnene med værdighed. Glæder mig til flere af dine smukke billeder.

    1. Det kunne også sagtens bliver en Valborg 🙂

      Jeg havde en kæreste da jeg var yngre, der hed Orla (han havde ikke meget personlighed)… jeg er ikke helt sikker på, at jeg har lyst til at opkalde min hund efter ham 🙂

    1. Wilma er også herligt.

      Jeg overvejer, om jeg skal skrive dem jeg kan lide ned og så lade det bero på en lodtrækning. For jo flere fede forslag der kommer, jo sværere har jeg ved at bestemme mig 🙂

    1. Helga bare fordi er da også et herligt hundenavn.

      Winston er også godt, men jeg synes ikke, at det falder så let i munden… og tænk på hvor mange gange jeg skal ‘råbe’ det 🙂

  3. Det bliver så spændende, om du får en lille hundehvalp. Jeg vil også gerne bidrage med forslag til gode hundenavne:
    Hector
    Hermes
    Harry
    Doris
    Fanny
    Vilda
    Irma
    Lucca

  4. Det er så sjovt at læse, at du har drømt om navnet Bob D.
    Da vi besluttede at skulle have en Engelsk Bulldog hvalp, en han, var vores børn ikke et sekund i tvivl om at han skulle hedde Bob D.
    Bob D pga at de er vokset op med at deres far har sunget og spillet Bob Dylan sange for dem og også Bob pga kaldenavnet for engelske politibetjente .
    Vi måtte så vente næsten et år, før vi fik ham, da der var ventelister på de 2 kenneler vi ville handle med.
    Da det endelig er vores tur, er der 4 han hvalpe at vælge imellem. Det var svært men en lille klump tiltrak vor alle 4 opmærksomhed. Så ham falder valget på, hvortil sælger siger, det er vores 4 kuld, så alle har fået navne med D, ham i sidder med der, hedder Dylan (staves dog Dillon)
    Det så vi som et tegn og har ikke fortrudt 😆
    I daglig tale bliver han kaldt Dils eller Dillon og hvis vi siger/kalder Bob D, så ved han at han er på vildspor 😊😊
    Det blev en lang historie… men ja, jeg er vild med navnet Bob D😍
    Hans “kæreste” også en engelsk Bulldog, som vi går sammen med dagligt , hedder Dolly ..
    De 2 scorer så mange point når vi møder andre og især når de hører os kalde Dolly og Dillon 😂😂
    Dolly fik sit navn fra filmen”sover Dolly på ryggen” og JA det er lige hvad bulldog gør ofte ..

    1. Nu sidder jeg og tænker på om jeg har hørt den historie før – om det er der drømmelandet har hentet navnet? Men jeg kan ikke med min bedste vilje komme i tanke om, at jeg har hørt historien. Hvilket jo gør det hele temmelig pudsigt 🙂

      Argumentet her er lidt det samme – Bob Dylan er den foretrukne kunstner på min Spotify. Måske skulle jeg bare holde fast i det navn.

      Dolly er heller ikke helt tosset 🙂

  5. Carla (du vil nok helst ikke vide det, men den ene af mine katte hedder Caroline Mathilde, i daglig tale Carla – eller faktisk oftest Carl). Men Carla kan også være en lille fyrig bulldog.
    Ellers er jeg vild med de foreslåede Bertha og Ozzy.

    1. Er der noget med dyr og ikke kønsspecifikke navne? Min niece havde en kat der hed Christian, som fik killinger. Nannas kanin hedder Bodil og er en kastreret han kanin. Og nu en kat, der hedder Caroline Mathilde og bliver kaldt Carl 🙂

      Det der Ozzy er altså også vokset lidt på mig 🙂

      1. Ja Osbourne, kender ikke andre der hedder Ozzy. Synes det er et super navn til en lille krudtugle 😁
        Sådan en tæt lille “pakke” skal have et navn med pondus.

  6. Hmmmm… hvad med :

    Frida
    Bertha
    Holly

    eller

    Oscar
    Anton
    Jaxon

    glæder mig til at forhåbentlig følge en lille hvalp her hos dig snart 🙂

    1. Super fine – og navne der er gode, når der skal kaldes. Jeg synes særligt godt om Holly 🙂

      Jeg går amok i fotografering – I kommer til at kaste op over hvalpebilleder 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *