• Ikke så ring’ endda…

    Så sidder jeg her på terrassen i skyggen af min nye parasol med frisklavet kaffe i kruset. Jeg behøver ikke tænke på mad for Nanna skal som bekendt spise ude, så jeg kan bare nyde at lave ingenting. Ikke så ring’ endda!

    Der blev købt ind til pestobeddet i eftermiddag – men efter at have knoklet 50 kg. granit parasolfod hjem ude fra Silvan, tror jeg lige, jeg venter til i aften med mere fysisk arbejde.

    Jeg kørte først til Gug plantecenter efter pestoplanter, men jeg kunne ikke finde basilikum blandt de andre krydderurter – og den dame jeg spurgte, havde bestemt ikke til sinds at hjælpe mig. Så satte jeg persillen tilbage og kørte min vej… de ville tilsyneladende ikke sælge noget – men det var der heldigvis andre der gerne ville, så jeg fik det jeg kørte efter.

    Jeg har fyldt køleskabet med kolde drikke af alle slags, parasollen er på plads og jeg har gang i en god bog – så nu kan weekenden og varmen bare komme. Jeg er helt klar!

    Livet er da ikke det værste man har…

    0
  • Nedtællingen er begyndt…

    Mens jeg lavede mad faldt mit blik på kalenderen, der hænger i køkkenet og jeg opdagede, at om præcis en måned, i dette øjeblik, sidder Nanna og jeg på flyet til Kreta – vores første ferie alene. Slet ikke en dårlig tanke!

    Selvom der er mange andre ferieformer jeg foretrækker frem for charterferien – glæder jeg mig alligevel. Det er dejligt ukompliceret, vi kan flyve direkte fra Aalborg og skal stort set ikke lave andet end at ligge og flyde med vores popo i vandkanten og nyde solen. Og så er græsk mad noget af verdens bedste, efter min mening. Hotellet hedder Marakis og ligger ca. 10 km uden for Chania – ikke at det siger mig ret meget, for jeg har aldrig været på Kreta, men mon ikke det minder en hel del om det andet Grækenland jeg kender.

    Nu tror jeg den rødhårede og jeg daffer en tur i skoven, det er skønt vejr, og det er med at nyde de lyse aftener. Jeg kunne se på DMI, at vi går en enddog meget varm weekend i møde – jeg er vist nødt til at anskaffe mig en fod til min parasol inden, så jeg kan sidde i skyggen ude på terrassen. Og så SKAL jeg altså også ha’ startet det længe planlagte pestobed – nu kan jeg vist snart ikke finde på flere undskyldninger for, hvorfor jeg ikke har fået taget mig sammen…

    Min niece Line er ophavs-dame til denne pestoopskrift og som det fremgår af den, skal pestobedet selvfølgelig bestå af basilikum og persille. Nanna og jeg har den altid frisklavet i køleskabet og spiser den til stort set alt – okay næsten alt så!!!

    Lines pesto
    3 håndfulde basilikum

    1-2 håndfulde persille

    1 håndfuld pinjekerner

    1 fed hvidløg

    50 g parmesanost (brug gerne den færdigrevede)

    1 tsk citronsaft

    1,5 dl rapsolie

    ½ dl olivenolie

    lidt salt

     

    Blend det hele sammen. Smag til.

     

    Bon appetit og fortsat god aften!

    0