-
Post julefrokost
Peter A.G. virkede som en, der havde røget noget sjov tobak inden han gik på scenen… det tror jeg nu ikke han havde, men for pokker han er vild og kan sætte gang i en fest.
Sætlisten indeholdt bla.
- Mr. Swing King
- Kærester
- Når jeg bliver gammel
- Den dejligste morgen i 100 år
Lige meget hvem du er – lige meget hvor du er – så velkommen her.
Vores mange indiske kolleger så undrende til.
Man forstår dem godt.
…
Før Peter A.G. var Søs Fenger på scenen med samme 6 mands orkester. Hendes sange er knap så festlige, men ikke desto mindre fik hun folk på dansegulvet.
Jeg havde spottet, at sidste nummer på hendes sætliste var “Holder øje med dig“.
Jeg har været meget forelsket til den sang, så det var stort for første gang at høre den live.
Tankerne var i 5 minutter tilbage i min kvistlejlighed i det indre Aalborg og jeg må erkende, at jeg blev en smule rørstrømsk.
…
Men det fik de her drenge mig til at glemme igen… to på 22 er alligevel så meget sjovere end en på 44 (:
-
Tættere På Himlen
Når vi vasker op bestemmer Poden, hvilken musik der skal ledsage opgaven. Volumen er skruet op og der synges med. Højt. De sidste mange dage har det været Burhan G feat. Nik & Jay med Tættere På Himlen, der skråles med på.
Den ville jeg da gerne lige dele med jer og se så lige den her video der følger med… når man nu som jeg er ganske interesseret i anatomi, så er den da ganske seværdig 😉
-
Johansson og havfruen
Man er noget bekymret i turistforeningen for, hvad der sker, når man for en stund fjerner Den lille havfrue fra sin plads på Langelinie og låner hende ud til verdensudstillingen i Kina.
Jeg kunne godt komme på et enkelt forslag, som kunne være en glimrende erstatning.
Forestil dig bare at dette motiv i tusindvis af japanske kameraer 😉
Og ham kender jeg… 😕
Flere ord er vist overflødige.