• Et øjeblik...

    Det er en ørn…

    – lød podens kommentar, da hun spottede den her fætter på vores havelåge.

    En rovfugl er det uden tvivl, for haven var som blæst for småfugle. Jeg synes nu godt, den kunne finde et revir et andet sted end omkring mit foderbræt og jeg nåede da også kun at få et enkelt skud i kassen før den forføjede sig.

    Poden er hos sin far denne weekend og hun har fået noget af en opgave… han fik nemlig en fibersprængning i den ene læg i går til badminton… og en mand og en sportsskade… gæt lige hvor sølle han er på en skala fra et til ti..?

    Jeps… fjorten 😉

    Jeg lagde øre til i aftes, men kan gudskelov vælge at lægge røret på og derefter sætte mobilen på “ikke til stede”. Jeg kan i øvrigt ikke forstå, at det er Nanna, der skal rende og opvarte ham… han har en kæreste, der er sygeplejerske på skadestuen, hun må da være skabt til den utaknemmelige opgave!

    Men hun ta’r det nu pænt poden… og så kommer hun herover og himler lidt med øjnene indimellem… og fik oven i købet set en ørn 😉

  • Et øjeblik...

    Fremmed fugl

    Jo længere vinteren varer, jo flere nye og for mig ukendte fugle dukker der op foderbrættet.

    Denne her har jeg ikke set før… det ligner en fejlfarvet bogfinke… men er det nu nok ikke 🙂

    Ved du måske, hvad det er for en fætter?

  • Et øjeblik...

    Er stæren kommet?

    – eller er den bare ikke rejst i år? Foderbættet har besøg ef en stor flok af disse og i følge min fuglebog er det altså en stær! Men kan det nu også passe?

    Også de to gul/grønne herunder volder mig kvaler. Musvitter, blåmejer, skovspurve, rødhalse og bogfinker har jeg styr på… men de her..?

    …så hvis du nu er der ude Brian – så gi’r du mig lige et pip ikke? 😉

  • Et øjeblik...

    Efterårsferiemorgen

    Det er SKØNT at kunne sidde her på en tirsdag morgen og nyde kaffen, stilheden og livet i haven. Ikke at der er meget liv i derude mere. Planteliv mener jeg. Selv høstanemonen har gi’et op kan jeg se. Ud af hækken stikker der dog en sød lilla ting ud og bekræfter at ukrudt ikke forgår så nemt…

    På foderbrættet er der derimod rigeligt med liv. Jeg fandt det frem sidste weekend og samme dag ankom flokken af skovspurve og satte sig til rette i venten på mad. Fodret er de blevet og vender trofast tilbage to gange om dagen, formiddag og sen eftermiddag, i en stor flok. Resten af dagen kommer der lidt andre fugle til: musvitter, blåmejser, en enkelt sumpmejse, en enkelt dompap og en lille flok grønirisk diverse gul/grønne arter, som jeg ikke kender navnet på. Og så bogfinken ikke at forglemme. Dem har vi også en del af.

    Skovspurvene er tilsyneladende vældigt sociale… de kan sidde i massevis på brættet, mens de kaster om sig med frø, larmer og mæsker sig. De andre arter er lidt mere forsigtige, de kommer enkeltvis, henter et frø og smutter hurtigt igen for at spise et andet sted.

    Mejsekuglerne som også ligger på brættet er væk som dug for solen og der er fyldt på flere gange. Til morgen har jeg fået forklaringen. En stor sort/hvid/blå fugle Husskaden dukker op, jager alle småfuglene væk og er pist forsvundet igen med en ordentlig luns af en mejsekugle. Det var ikke helt meningen!

    Poden sover endnu. Sikkert længe endnu. Og det er okay, hun har ferie. Senere skal vi til Aalborg i det dejlige vejr, shoppe lidt, drikke varm kakao på en café og …

    God efterårsferietirsdag til dig!