Status på flytning
Jeg har ikke tal på antallet af gange, jeg har besøgt genbrugspladsen i Hou, men det er mange.
I går blev det til endnu en tur og endnu et kryds i opgaveplanen. Skuret er nu tømt og det, der skal flyttes derfra står nu i carporten.
Derudover er der sat kryds ved
- Fem stk reoler er afhændet på Værsgo Hals, sammen med mange mange andre ting.
- Tre stk. garderobeskabe er savet op og afleveret på genbrugspladsen
- Mine bøger er pakket i små flyttekasser og båret ned fra 1. sal… og så gider jeg ikke høre noget om tunge kasser fra de, der skal hjælpe med at flytte.
- Hækken er klippet – det sørgede naboen for
- Fryseren er tømt
- Ovn og plader skinner, som var det nyt.
- Gummifuger i badeværelset er fikset
- og så er et utal af plastik- og papkasser pakket
Der mangler fortsat en del, men det ser ud til at tidsplanen holder og flytningen er overstået om godt 2 uger.
Sæt igang frøken Bech!
4 Comments
Helle Klitgaard
Det er vist det samme med parforhold – har jeg hørt 🙂
Mette
7 års krisen er vist ret udbredt 🙂
Helle
Du er flittig – men det er jo nødvendigt.
Jeg elsker at flytte, ikke selve flytteknokleroderiet, men det er få et nyt hjem på et nyt sted. Cirka hvert 7 år får jeg lyst til at flytte, det har jeg så haft i 5 år nu, vi har aldrig boet så lang tid det samme sted som her.
Mette
Jeg har boet i min nuværende bolig i 7 år… måske er der noget der 🙂
Det er skønt at komme i noget nyt og jeg glæder mig helt vildt. Til det er overstået.