Uge 3 kort

  1. Bob
  2. Bob
  3. Bob

Så kort kan det siges denne uge. Der har ikke været tid til ret meget andet og sådan må det være.

Jeg have glemt, hvor hårdt det er at få en hundehvalp og hvor meget opmærksomhed sådan en lille fætter kræver. Når den er vågen vel at mærke.

Efter et par dage fik Bob blød mave, som en nat eskalerede og blev til en meget dårlig mave og vi var oppe hver 2. time natten igennem. Det blev kun værre i løbet af dagen og til sidst var det kun vand, der kom ud. Han har ikke fået andet end hvad hans mave har været vant til og han er glad og aktiv, så jeg antog, at det var flytningen, der har slået hans mave ud af kurs.

En lille hvalp kan lynhurtigt dehydrere og for at være sikker på, at det ikke er andet end ‘stressmave’ synes jeg ikke, at der var nogen vej udenom et besøg hos Dr. Dyr. Jeg havde i hvert fald ikke lyst til at gå weekenden i møde uden han var blevet tjekket.

Der blev lavet en afføringsprøve, der var positiv på Giardia. Det er en mikroskopisk encellet parasit, som ødelægger tarmens celler og kan give den diarre, som vi har oplevet de sidste dage. Den kan blomstre op når immunforsvaret påvirkes, som det sker ved sådan en flytning.

Der er ordineret 20 dages pillekur og skånekost. Derudover skal gulvene vaskes i rodalon og hans tæpper skal en tur i vaskemaskinen på 60 grader da den er meget smitsom – men først nogle dage inde i behandlingen.

Håber det snart går i orden, så vi kan sove om natten. Den manglende søvn har gjort min lunte lidt kortere end den normalt er og jeg beklager til dem, det er gået ud over.

0

5 Comments

  • Rikke

    Husk lige at være super omhyggelig med at samle op efter ham, da det også smitter via afføring. Vi kæmpede i 10 måneder før vi fik has på giardiaen her ved os, så man lærer hvor smittekilderne er efterhånden som der kommer flere og flere dyrlæger til ☹️ Det er en møg-parasit hvis den får sig bidt fast, så du må i gang med den store rengøringsrunde

    • Mette

      Det er lidt svært at samle ‘vand’ op, men jeg kunne forstå at frosten også gør arbejdet ellers må jeg ud og spule med haveslangen.

      Det er 20 dage med medicin og derefter 4 uger uden, hvorefter der skal tages endnu en afføringsprøve. Håber de så er skredet.

      • Rikke

        Vi krydser fingre for det ‘bare’ er den ene behandling, og det er det heldigvis for de fleste. Vi var bare uheldige, og bor desuden i et vådområde med stille vand, hvor det skrammel stortrives.
        God bedring til Bob, den bette lækkermås <3

    • Mette

      Han er heldigvis ikke det mindste påvirket og dyrlægens skånekost plejer at virke lynhurtigt, så mon ikke maven allerede er på toppen i morgen 🙂

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *