Succeskriteriet er, at flygtningene bliver i Hals

I et tid hvor det ofte kun er de negative historier vi hører, tænker jeg, at det er vigtigt også at udbrede den gode integrations historie.

• • •

Nedenstående artikel og foto er tyvstjålet fra dagens ‘Nordjyske

INTEGRATION: Betty Pedersen fra Hals er tovholder for den gruppe frivillige, som hjælper de flygtninge, der kommer til byen – hun ser tilflytterne som en ressource for området.

Vellykket integration af flygtninge kræver både, at man er imødekommende – og at man stiller krav. Det er udgangspunktet for Betty Pedersen, der er tovholder for den gruppe frivillige, der det seneste år har hjulpet og støttet de omkring 20 mandlige flygtninge fra mellemøsten og Afrika, der har midlertidig bolig i en værelsesfløj på Hals Hotel.

Omsorg og opmærksomhed
Timerne, hun lægger der, er flere end mange, for frivilligt arbejde har altid stået Betty Pedersens hjerte nær, og hun har tidligere lagt sin energi hos blandt andre Kræftens Bekæmpelse. At hun det seneste år har flyttet sit fokus til integration af flygtninge, har en helt særlig årsag. – I 2011 arbejdede min datter som volontør i Zambia, og da min søn og jeg hentede hende, mødte vi den familie, hun boede hos, og vi har stadig kontakt, siger Betty Pedersen. – De gjorde en indsats for at integrere hende i deres hverdag og samfund. Det gjorde, at jeg var helt tryg, fordi jeg vidste, at gode folk tog hånd om hende. De gav hende omsorg og opmærksomhed, og uanset hvor i verden, man er, er det helt centralt.

At betale tilbage
Endnu et møde med udlandet blev afgørende, da Betty Pedersen var en måned i Nepal forrige år. – Der var folk utrolig imødekommende og gæstfri, det var vigtigt for, at jeg havde en god tur. Fundamentet var lagt. – Man kan sige, det her er min måde at betale tilbage. Da det lå fast, at Aalborg Kommune skulle modtage mange flygtninge, appellerede man frivillige om at træde til. Og jeg var ikke i tvivl; Det er da det, jeg skal, siger Betty Pedersen. – Det er spændende for mig og meningsfyldt for dem, der er flygtet hertil.

Et godt samarbejde
Betty Pedersen understreger, at hun ikke er alene om den frivillige indsats. – Vi er en gruppe her i Hals, der arbejder rigtig godt sammen. Kernen er stabil, og samtidig byder andre ind, når de har tid. Det vigtigste er, at man bakker op, alle behøver jo ikke være involveret hver gang, vi arrangerer en udflugt eller spiser sammen. Man kan ikke gøre det her alene, men gruppen gør det muligt. Og hun har ikke fortrudt. – Jeg har fået så mange venskaber. Og tidligere har jeg mødt fremmede kulturer ude i verden, nu møder jeg dem i min egen stue. Med egne ord bliver Betty Pedersen ikke træt af at hjælpe. Det, der gør hende træt af og til, er bureaukrati, blanketter og bøvl. – Vi hjælper jo mange af mændene, når de søger om familiesammenføring, og det er et krævende arbejde, hvor man ikke må sætte så meget som et enkelt kryds forkert, før man kan begynde forfra igen.

Den gode historie
I følge Betty Pedersen var der på forhånd skepsis hos nogen i Hals ved udsigten til at modtage flygtninge. – Det blev en drivkraft for mig; må kunne lave en god historie ud af det her, siger hun, der har taget initiativ til facebook-siden Velkommen til Hals der har mere end 200 medlemmer. Udgangspunktet er, at man skal være konstruktiv og positiv. – Om de kritiske røster stadig er der, ved jeg ikke. Ingen siger noget negativt til mig.

Fremhæver socialt samvær
Betty Pedersen mener, at tilgangen af nye borgere er afgørende for, at Hals udvikler sig. – Jeg ser flygtninge som en ressource, hvis de kommer med et åbent sind og vilje til at lade sig integrere. Udgangspunktet i Hals er, at vi har en tosset demografi. Her bor mange ældre, og der bliver ikke født så mange børn, blot 10 sidste år, siger hun. – Og vi har ingen fremtid, hvis ikke vi får flere børn og yngre indbyggere. Der er først for nylig taget første spadestik til nye boliger til flygtningefamilier, derfor er sammenførte familier allerede flyttet herfra, blandt dem 11 børn. Jeg synes, det er en katastrofe. Betty Pedersen: – For mig er succeskriteriet, at vi kan beholde flygtningene i Hals. Det er grotesk at sende dem væk fra et område, de er integreret i, så de i stedet kan sidde alene et nyt sted. De har behov for fortsat støtte og inviterer ofte til socialt samvær, idet de hurtigt kommer til at savne netop det. Socialt samvær er det centrale i indsatsen for at skabe tilknytning til Hals.

Svært at give slip
Hun er ikke i tvivl om den største udfordring: – Det er, når de flytter, det er svært at give slip på dem. De har stadig behov, men vores fokus er på de flygtninge, der kommer til Hals. Og da de har midlertidig bopæl på hotellet, er der hele tiden løbende udskiftning, siger Betty Pedersen. – Og så kan det være svært at rumme deres fortællinger. De er jo ikke bare en gruppe af flygtninge men skæbner, mennesker med savn og grumme historier i bagagen.

De nødvendige rammer
Netop på grund af de forskellige kulturer og livserfaringer, lægger Betty Pedersen vægt på rammer.- Det er vigtigt både at være imødekommende og at være tydelig i at stille krav. Det her er ikke bare et tag-selv-bord. Vi kan ikke skabe integration, hvis flygtningene ikke vil være med, siger hun. – De skal lære at være tolerante og rummelige. Og eksempelvis forstå, at man giver besked, hvis man er forsinket eller forhindret i at møde op til en aftale. Og hvis der er konflikter i luften, er kravet her, at man løser det ved at tale sammen. Konflikthåndtering er også kulturbestemt.

Glæde og taknemmelighed
Heldigvis er der også mange lyse øjeblikke. – Den største glæde er deres åbenlyse taknemmelighed og store tillid, det er der hele tiden, siger Betty Pedersen, der lægger vægt på, at flygtningene skal ud i lokalsamfundet. – Der er lejrskolestemning over det her. Vi tager på skovtur, fisker, cykler eller spiser sammen. Meget kan lade sig gøre, når man vil. Aalborg Kommune har lejet fløjen på Hals Hotel til udgangen af 2018. – Jeg bliver ved, så længe der er opbakning, siger Betty Pedersen

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.