Søndagsfotojob

Min kollegas datter skulle konfirmeres og jeg havde lovet at komme og fotografere ved kirken.

Da jeg tog færgen mod syd var det i snevejr… ikke akkurat det scenarie man regner med at skulle fotografere en konfirmand i. Sneen blev dog til regnvejr inden jeg nåede Romdrup Kirke og fortsatte indtil det øjeblik kirkedøren gik op og præsten viste sig døren.

Gad godt vide om hun havde det direkte nummer til vejrguderne, for den næste halve time holdt det tørvejr … til glæde for konfirmander, gæster og fotografer.

De mange skyer gav det perfekt fotovejr – ingen hårde solskinsskygger at slås med, kun fint blødt lys.

Konfirmanden var sød, smuk og smilende, så alt i alt var det en nem opgave (:

0

One Comment

  • Karin

    Det er så dejligt at have nogle fantastiske billeder fra denne dag, og ja, som vært er det svært at nå det hele, det husker jeg så tydeligt. Min yngste havde en svømmetræner der arbejdede ved Photo Care, det var dengang yngste var elitesvømmer. Så vi fik lavet en fotoserie af yngste, både fra midtbyens skulpturer og i anlægget.
    Håber du fik skudt en masse brugbare billeder.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *