Så gik der tid med det

I dag er har der været en del kasketter i brug: chaufførkasketten, handicaphjælperkasketten og fotografkasketten. Min far var inviteret til sammenkomst med gamle kolleger ude i Vestre Bådhavn, så han blev pakket i Poloen med kørestol und alles og fragtet til ‘Kystens Perle’.

IMG_3277

Jeg skulle så finde ud af at underholde mig selv et par timer. Det var der ingen ben i, for der var nemlig ‘Fjordrock’ med gratis adgang, så her kunne jeg sidde i græsset og nyde solen og den gode musik. Herunder er det ‘Gregers L. Mogstad‘ som spillede funky soul.

IMG_3271

Jeg gik i mine egne tanker, da jeg pludselig bliver antastet af en meget smilende pige: Hedder du Mette Bech?

Det var Dorte, som læser med her, der mente hun kunne genkende mig… og det kunne hun jo så også. Det er så hyggeligt, når nogen giver sig til kende. En gang sad jeg på flyet til København ved siden af Stine – og Miss Muffin har jeg mødt ved bageren i Salling.

Hyggeligt at hilse på dig, Dorthe 🙂

IMG_3273

Hjemme igen blev der sat gang i en portion hyldeblomstsaft – bestilt af den unge frøken Bech, jeg fik lagt nyvasket sengetøj på og kørte en tur på Borgmestermolen med hundene inden det endelig blev tid til at sætte mig med en tallerken lækker tapas og nyde et godt glas rødvin.

Lørdag er ikke det værste man har.

0

2 Comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *