Turner og hund på kanal 5…

mette_hooch_m… lød beskeden fra Inge på Facebook i aftes.

Jamen, jeg elsker jo den film og selvom jeg har set den en milionmilliard gange, blev jeg fanget.

Igen (:

Min ex-mand og jeg havde selvfølgelig set filmen, men det var først et par år senere, da jeg så et annonceoplag i vores lokale brugs på et kuld Dogue de Bordeaux hvalpe, at jeg fandt ud af, hvilken race Hooch var.

Jeg tog annoncen med hjem og meddelte min mand: “det er sådan en hund, jeg vil ha‘ “. Det var han så ikke lige indstillet på, så der gik et par år før mine overtalelsesevner virkede og vi hentede Otto, vores første bordeaux, i Barrit.

Det var i 1998.

Lillebror er nr. 4 i rækken af voksne hunde. Udover det har vi så så haft 13 hvalpe i kortere (8 uger) eller længere (8 måneder) tid.

Jeg har flere gange sagt til mig selv: næste gang vil jeg altså ha’ en mindre hund.

Faktum er, at jeg har meget svært ved at se mig selv med andet end lige netop en bordeaux. Det er en utroligt behagelig husfælle og den har præcis det temperament, der passer til mig. Jeg har endnu ikke fundet en mindre hund, der kan nå den til sokkeholderen og – trods utallige forsikringer om det modsatte – så jeg tvivler meget på, at Lillebror bliver den sidste (:

10 Comments

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *